Grundig, struktureret og veldokumenteret er bogen om Hal Koch (1904-63). Her findes foreningen af en stor personlighed og en yderst historisk funderet skribent, der tegner et alsidigt billede af Hal Kochs liv og virke i den forholdsvis korte tid, han levede. For læseren hersker der ingen tvivl om, at motivationen for bogens tilblivelse skyldes en høj grad af fascination og beundring for denne store danske personlighed, der med bogen her får nyt liv.

I biografien sætter forfatteren fokus på de to områder i Hal Kochs liv, hvor han ydede den største indsats, nemlig i hans arbejde som akademiker og intellektuel og i det politiske liv, hvor han som formand for Dansk Ungdomssamvirke spillede en væsentlig rolle under og umiddelbart efter besættelsen.

I Hal Kochs akademiske og intellektuelle virke var hovedtemaerne forholdet mellem humanisme og kristendom, forholdet mellem politik og religion og endelig forholdet mellem stat og kirke. I begyndelsen af biografien redegøres for Hal Kochs private baggrund for at engagere sig i livet på præcis den måde, han gjorde det. Med en grundig beskrivelse af hans familiære baggrund får vi forståelsen for, hvor Hal Koch fandt sin styrke, sit mod og sine kræfter til at kæmpe de kampe i livet, som tilfældet blev: i faderfiguren, provsten Hans Koch, der livet igennem vedblev at være et stort, solidt og urokkeligt forbillede for sønnen.

I biografiens midterste 100 sider behandles på bedste historiske vis Hal Kochs virke og ikke mindst de tanker, der drev Hal Koch til at forsvare landets regering i starten af besættelsen. Der tegnes et fint billede af den splittelse, Hal Koch kunne forudse med et dansk nej til et tysk samarbejde og det umulige i at kunne gennemskue konsekvenserne af et samarbejde. Hal Koch ønskede at samle ikke at splitte yderligere. Men hvilken beslutning ville virke hvordan? I retsopgøret efter krigen beskrives Hal Kochs stærke holdninger, der er styret af hans religiøse indstilling, der foreskriver mildhed over for næsten, samtidig med at han anklager toppen for ikke at stå til ansvar for deres holdninger. Tanker og holdninger, som Hal Koch har redegjort for i bogen Jeg anklager Rigsdagen.

Sådan opbygger bogen struktureret et billede af en personlighed, der mødte verden med åben pande. De sidste 100 sider omhandler efterkrigstiden og Hal Kochs udvikling af demokratiforståelsen. Den ses i lyset af Hal Kochs tilhørsforhold til socialdemokratiet og hans tanker omkring Sovjet og det kommunistiske parti. Biografien runder mange skarpe hjørner, herunder også antydninger af private forhold, uden forfatteren på læserens vegne tager endelig stilling. Det er op til dig selv som læser at vurdere og placere mennesket Hal Koch, hvor du måtte have behov for at placere ham.

Den sidste del af biografien omhandler Hal Kochs optagethed af forholdet mellem humanisme og kristendom, der var blevet yderligere skærpet af krigens fortrædeligheder. I sit virke som højskolemand gør Hal Koch op med Grundtvig. I 1958 ordineres han til præst og oplever ved sin første indsættelse som hjælpepræst i sit ansættelsesbrev at blive formanet af daværende kirkeminister, Bodil Koch. Hal Kochs egen kone.

Biografien kommer langt omkring det alsidige og sammensatte menneske, Hal Koch. Det sker på en måde, der vidner om stor respekt for, hvad dette menneske formåede at udrette i sin korte levetid. Henvisninger til de anvendte udsagn og citater findes i de 30 siders noter bagerst i bogen, og således virker biografien særdeles veldokumenteret. Portrættet virker loyalt over for sin hovedperson. Til tider måske også lidt for loyalt.

Hal Kochs personlige historie kan for nutiden virke mindre interessant end de mange spændende tanker, Hal Koch gav udtryk for og nedfældede. Ikke mindst som demokratisk idealtænker i hans egen lille bog, ”Hvad er demokrati?” fra 1945. I sin kronologiske loyalitet kommer vi som læsere tæt på de åndelige udviklingsprocesser, der dannede personen, Hal Koch. Det forlænger læsningen, men skaber samtidig forståelsen for de holdninger, Hal Koch forsvarede og opererede ud fra. Bogen har helt klart haft til hensigt at give et mangfoldigt billede af en stor personlighed, om hvem forfatteren siger, at han i sjælden grad forenede intellektuel styrke med personlig integritet. Det må siges at være lykkedes ganske godt. Selv om det til tider kan være lidt hård kost med de mange historiske udredninger, er biografien let at læse. Den kan varmt anbefales.

Forfatteren og historikeren, Jes Fabricius Møller, er kendt for også at have skrevet bogen På sejrens vej – historien om skolesamvirket Tvind og dets skaber, Mogens Amdi Petersen.