Når man i almindelighed taler om religion og videnskab, så forekommer det ofte som to meget modsatrettede størrelser. Især Kristendommen er blevet anklaget for at gå imod al forskning, som på den ene eller anden måde har modsagt det der står i Bibelen.

Det er denne fordom atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen søger at gøre op med i Fra lyst til liv, et kærkomment indspark til den almene oplysning, der dog samtidig er præget ganske meget af forfatterens egne holdninger.

Nuvel, det er selvsagt helt fair at lade ens egen person skinne igennem, når man udgiver en bog som denne, for det bliver hurtigt klart at forfatteren både er videnskabsmand og troende. Han skriver selvsagt sin tekst ud fra dette ståsted, men på udsatte steder synes retorikken alligevel at blive så tilpas hård, at han samtidig risikerer at underminere hans ellers ret så fremragende observationer og argumenter.

Før vi dog når til de mere problematiske passager, som er faldet anmelder for brystet, så lad os starte med den positive feedback. Bogens 135 sider er hurtigt læst, for det er voldsomt interessant stof. Hovedformålet er selvsagt at forsøge at overbevise læseren om, at ideen om at tro og videnskab kan og har fungeret side om side .

I en række punktnedslag fortælles der om hvordan utallige af bl.a. Oplysningstidens største tænkere netop bedrev naturvidenskab på et meget kristent grundlag. Som det siges så var argumentet ofte at man både skulle studere Bibelen på den ene side og på den anden Guds skaberværk, nemlig den verden vi lever i, for på den vis at komme nærmere Gud. Det er også faktuelt, men måske glemmer forfatteren i forbifarten at megen af den forskning, der foregik i Vesten blandt kristne videnskabsmænd så benyttede et flertalk af disse også teser, teorier og et natursyn, der var hentet fra antikkens Grækenland, Rom og Persien - steder som ikke nødvendigvis tog deres udgangspunkt i kristen ideologi.

Sekundært præsenterer Fra lys til liv også læseren for en række af nutidens mest interessante videnskabelige teorier (læs: kvantemekanik, Teori om Alting, mm.), altså naturvidenskabelige teorier der kan forekomme så abstrakte, at de nærmer sig filosofi. Hér drages der også paralleller mellem dele af den mere abstrakte fysik og så forskellige nedslag i Bibelen.

Det skal endelig ikke forstås på den måde at Jens Olaf Pepke Pedersen er kreationist eller beskæftiger sig med intelligent design, som han selv bemærker det i bogen. Til gengæld virker hans observationer overvejende saglige, for som han skriver, så benytter Bibelen sig af et sprog og et billedsprog som er åben for fortolkning, men som i mange tilfælde stadig synes at minde en hel del om den måde naturvidenskaben også betragter vores univers og de gældende naturlove på. Når fysiskerne møder ting i deres forskning, som synes at trodse enhver teori eller hypotese, så kan det faktisk godt minde om tro.

Forfatteren undlader dog på behændig vis at undgå at omtale de steder i Bibelen, hvor Gud sender plager ned over Ægypten, hvor Jesus tager en spadseretur på vandet eller for den sags skyld vækker Lazarus til live igen. Måske bør disse ting heller ikke opfattes bogstaveligt, men derimod allegorisk. Alligevel er det påfaldende, at Jens Olaf Pepke Pedersen ikke nævner de steder, hvor der stadig synes at være en ret kraftig forskel mellem Den Gode Bogs mirakler og den seneste forskning.

Mere problematisk bliver det, i anmelders optik dog i enkelte passager, hvor det virker som om at forfatteren er ganske blind overfor andre forskertraditioner end den vi har opbygget i den vestlige verden. Bevares, det er Oplysningstidens tænkere, teorier og forskning som måske har dannet grundlag for det man i dag vil betegne som naturvidenskab, uanset hvor i verden vi befinder os, men prøv lige at læse dette citat: ”Selv om flere store kulturer som Romerriget, Kina, Indien og de arabisk-muslimske riger har haft potentiale til at udvikle natruidenskab, er udviklingen kun sket i det kristne Europa” (s. 59) eller ”...man kan sige, at uden kristendommen havde vi ikke haft naturvidenskab” (s.69)

Det er helt rigtigt, at der eksempelvis i samfund der ikke er sekulære har været en tendens til at forhindre forskning, der gik imod hellige bøgere eller magthavere, men så skråsikkert at udbasunere at det kun er kristne samfund der kan sørge for at naturvidenskaben gør fremskridt virker alt for reduktionistisk set med anmelders øjne. Det er måske fint i forhold til at opbygge sit argumentation for at kristne værdier og naturvidenskab går hånd i hånd, men samtidig synes det også at underminere den seriøsitet som ellers præger bogen. Vi lever trods alt i en globaliseret verden og netop i disse år synes både kinesiske, indiske og forskere med andre religiøse baggrunde at stå for betydelige gennembrud i vores forståelse af verden og universet, mens vi på visse områder synes at halte lidt bagefter i Vesten.

Bogen er virkelig spændende, men fremstår som en blanding af et essay og en fagbog. Forfatterens personlige syn på verden bliver indimellem meget tydeligt, som eksempelvis i denne passage: ”Det er derfor en stor fejl, at man kan fravælge undervisning i kristendom i folkeskolen. Vi bliver ikke bare fattigere mennesker i åndelig forstand, hvis vi afskriver kristendommen – vi bliver også dummere og umådelig mere uvidende om vor egen historie. Det er samtidig en trussel mod de vestlige værdier, for kristendommen er den lim, der har holdt de vestlige samfund sammen...” (s. 82)

Kapellets anmelder er helt enig med at kristendomsundervisning i skolen burde være obligatorisk for at sikre at alle elever har samme kulturforståelse. Bibelen er fuld af urmyter, fortællinger, ordsprog og leveregler som gennemsyrer vores kultur. Når det er sagt så synes Pedersen også at glemme at religionsfriheden sikret i Grundlovens paragraf 70. Derfor er det faktisk helt op til den enkelte borger hvor ”dumme” og åndsfattig han eller hun har lyst til at være.

Fra lys til liv er til trods for disse gankse skråsikre citater en ganske læsværdig bog. Den er formidlet i et sprog hvor alle kan være med. Jens Olaf Pepke Pedersen er en glimrende formidler og evner at forklare selv de mest komplicerede videnskabelige teorier i øjenhøjde med sin læser. Til gengæld bør man, som altid når man læser om videnskab og religion, holde fast i ens egen kritiske sans. Som minimum bør man tage det med sig fra bogen, at det skarpe skel der som regel opstilles mellem tro og videnskab måske godt kan blødes meget mere op for eftertiden.