Lea Korsgaard har en mission.

Det drejer sig om sommerfugle, som hun søger at se en del af. Eller søgte, for det er et projekt, som har fundet sted, og det er den rejse, vi som læsere klædes på til. Hun vil på et år lykkes med at finde alle de sommerfugle, som den danske natur er beriget med, og det viser sig at dreje sig om omkring fireogtres.

Så det er ganske enkelt noget af et projekt.

Det er for så vidt en rejse, som indledes i januar på en gåtur. Tanken slår ned i hende, og hun begynder at tage noter, at henvende sig til eksperter, og det viser sig at være et ambitiøst mål, men et muligt et, og mere skal Lea Korsgaard tilsyneladende ikke bruge.

Så er hun i gang.

Så er hun ikke længere i gang, for projektet skrinlægges, indtil hun har et gennembrud, og hun sætter alt ind på det. Det er et ganske inspirerende projekt, og bogen følger hendes rejse ganske ligepå, måned for måned.

Jeg er med hele vejen, for jeg føler mig taget godt i hånden af en skrift, som inviterer mig med ind i en verden, jeg kan finde mig til rette i. Der er jo sandelig noget livligt og vitalt over sommerfuglenes flaksen rundt i miljøet. Virkelig et blik ind i en verden, som er der, lige for snuden af mig. Særligt er det den forvandling, som sommerfuglen er garant for, som sætter sig som et blivende billede hos mig.

Det er så smukt at have en sådan metamorfose i sig.

Det er vel livet?

Sommerfuglen har til alle tider været omgærdet af mystik og af stor symbolladning, og det er også størrelser, Lea Korsgaard dykker ned i i sin roman. En livsbekræftende roman, som jeg kun kan håbe finder læsere rundt omkring i Danmark.

Selv i dag blev jeg mindet om dens værdi, al den stund min yngste dreng flere gang hev mig i ærmet for at vise mig den citronsommerfugl, han fandt flyvende i haven. Den sommerfugl, han nu kan navngive, for jeg har naturligvis fortalt ham om den bog, jeg har læst.