Sverker Sörlins Sne – en historie er en fascinerende og flerlaget udforskning af sne som både et naturfænomen og en kulturel, historisk og økologisk kraft. Med sin baggrund som idé- og miljøhistoriker skaber Sörlin en fortælling, der både er poetisk og grundigt undersøgt, idet han blander personlige refleksioner med dyb videnskabelig indsigt i sneens indflydelse på menneskelige samfund, økonomier og identiteter. Bogen er på én gang en meditation over sneens æstetik, hvis følbarhed forfatteren stærkt formår at udtrykke, og en alvorlig beretning om dens skrøbelighed i lyset af klimaforandringer.

Sörlin organiserer sin bog tematisk snarere end strengt kronologisk, hvilket giver ham mulighed for at sammenvæve historiske beretninger, videnskabelige indsigter og litterære refleksioner. Han formår da meget elegant at samskrive sine fagemner til en til stadighed fængslende beretning.

Sörlin sporer sneens betydning på tværs af forskellige civilisationer, fra det oprindelige samiske folk, for hvem sne er central for overlevelse og sprog (og som slår eskimoernes sagnomspundne 50 ord for sne med hele 200), til oplysningstidens videnskabelige tilgang til snekrystaller. Han fremhæver bl.a., hvordan sne har formet krigsførelse, fra Napoleons katastrofale felttog i Rusland til moderne militærstrategier i arktiske områder.

Sneens rolle i fritid og sport, især de skandinaviske skisportstraditioner, er også et centralt fokus. Han undersøger, hvordan skiløb udviklede sig fra et transportmiddel til en rekreativ og konkurrencepræget sport, der har formet nationale identiteter i lande som Norge og Sverige.

Bogen dykker dog også, indledningsvist, ned i sneens fysiske egenskaber, herunder dens krystallinske strukturer og de meteorologiske forhold, der er nødvendige for dens dannelse. Sörlin inddrager perspektiver fra klimatologien og diskuterer, hvordan global opvarmning truer snefaldsmønstre og vinterøkosystemer. Han forbinder sne med bredere miljømæssige temaer, såsom den antropocæne tidsalder og tabet af de sæsonmæssige rytmer, som mange kulturer længe har taget for givet.

Sne er ikke blot et naturligt element, men også en ressource. Skisportsindustrien, produktionen af kunstig sne og de økonomiske konsekvenser af faldende snefald ligger især forfatteren på sinde. Han diskuterer, hvordan vinterturismen, fra alpine skisportssteder til den nordiske tradition med Vasaløbet, er truet af klimaforandringer.

Politiske implikationer er også tydelige i diskussioner om Arktis’ geopolitiske situation, hvor smeltende is og ændrede snefaldsmønstre ændrer magtbalancer i kampen om naturressourcer og territoriale krav.

Gennem hele bogen fletter Sörlin sine egne erindringer ind i fortællingen, hvor han fremkalder barndommens vintre og sneens rolle i sine egne naturoplevelser. Han trækker også på litterære og kunstneriske fremstillinger af sne, og refererer blandt andet til forfattere som Tomas Tranströmer, der jo i så mange ét digt skildrer vinterlandskabernes skønhed og melankoli. Disse passager et hjerteblodet i bogen og skaber ganske uforglemmelige billeder i erindringen. Blot den forbavsende sammenstilling af den flygtige sneengel med Walter Benjamins berømte historiens engel, to så tilsyneladende disparate anvendelser af samme ord, bringer på ganske anderledes måde ens evne til associationsrækker i spil.

For læsere, der interesserer sig for klimaforandringer, vinterlandskaber eller naturfænomeners dybe kulturelle indvirkning, tilbyder denne bog både intellektuel rigdom og poetisk skønhed. Den er ikke blot en historie om sne; den er en vedvarende meditation over tid, erindring og altings flygtighed englevingens spejle.