Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Kvinderne i Kabul / Deborah Rodriguez med Kristin Ohlson / 284 sider
Lindhardt og Ringhof. ISBN
Anmeldt 16/3 2009, 10:09 af Mie Poulsgaard Jørgensen

Insiderhistorier fra kvinderne bag burkaerne


Insiderhistorier fra kvinderne bag burkaerne

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Deborah Rodriguez har været frisør siden 1979, bortset fra en kort afstikker til et arbejde som fængselsbetjent i sin hjemby Holland i Michigan, USA. Hun er i øjeblikket leder af Kabul Beauty School, den første moderne skønhedsskole i Afghanistan. Rodriguez ejer også The Oasis-salonen og Cabul Coffee House. Hun boede fem år i Kabul sammen med sin afghanske mand, Sam.

Deborah Rodriguez var i 2001 lige kommet ud af et dårligt og voldeligt ægteskab, og hun besluttede sig for at prøve noget nyt. Derfor tog hun efter Talibans fald i 2001 fra Michigan til Afghanistan med en gruppe nødhjælpsarbejdere. Dog fandt hun ud af, at hun i sin stilling som frisør ikke var behjælpelig på samme plan som læger og sygeplejerske – noget hun senere har måttet erkende at være løgn.

Hun kom hurtigt i kontakt med de afghanske kvinder, og da rygtet om hendes profession bredte sig, stillede alle sig op i køen: vesterlændinge, som trængte til en klipning, og afghanske kvinder, der havde en lang og stolt tradition for at drive deres egne skønhedssaloner. Og deraf opstod ideen til the Kabul Beauty School, en kombineret skønhedssalon og kosmetologskole. Rodriguez åbnede i 2001 den første skønhedssalon i Kabul, hvor lokale kvinder kunne blive uddannet som kosmetologer/frisører – et erhverv, der er et af de ganske få, som afghanske kvinder kan ernære sig ved.

Da Taliban kom til magten i 1996, indskrænkedes kvindernes rettigheder til nulpunktet. Kvinderne skulle nu iføre sig burkaer, der dækker kroppen og ansigtet fuldstændigt, og udskejelser blev der slået brutalt ned på med offentlige steninger, halshugninger mv. Afghanistan, som før Sovjetunionens invasion af landet havde været ganske progressivt, mistede nu halvdelen af sin arbejdskraft, da kvinderne blev ekskluderet, og bybilledet viste nu kun mænd, kvinderne var usynlige – kun underlagt deres fædres og mænds lov.

De forskellige piger, som Deborah møder igennem skønhedssalonen og skolen, åbenbarer overfor hende deres tragiske historier fra tiden under Taliban og efterfølgende: den nygifte, som fingerer, at hun stadig er jomfru; den 12-årige, der bliver bortgiftet, så familien kan udløse sin gæld; den lægeuddannede, der ikke har været uden for sit hus i 30 år. Alle kvinderne har hver deres unikke historie, og på the Kabul Beauty School folder de dem ud mellem hårnåle, affarvningsmidler og høj latter. Deborah mærker hermed deres skæbner på klos hold, og græder ud med dem, når de udsættes for bl.a. hustruvold og arrangerede ægteskaber, som de unge kvinder ikke ønsker. Trods deres tragiske skæbner finder Deborah et tilhørsforhold blandt kvinderne, og finder i dem et søsterforhold, hvor man kommer hinanden ved og støtter hinanden. Deborah bliver endda så integreret i kulturen, at hun går med til et arrangeret ægteskab som andenhustru med afghanske Sam, der i forvejen har kone og børn i Saudi-Arabien. Sam lærer hende dog kulturen indefra, og sørger for at kultursammenstødene forbliver minimale.

Bogen har efterfølgende vakt så stærke følelser i Afghanistan, at hun af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne blive i Afghanistan, og hun var tilbage i USA da bogen blev udgivet – hun ønsker dog at vende tilbage, så snart hendes sikkerhed er i orden.

Bogen er en fantastisk mulighed for at høre stemmerne bag burkaerne fra en insider-observatør. At forstå hvilken ofte tragisk skæbne disse kvinder har måttet leve under, og hvordan man via små tiltag kan ændre deres liv til det bedre. Afghanistan har ikke kun brug for militære aktioner for at få Taliban af vejen, de har brug for innovative ideer – såsom Deborah Rodriguez’ – for at ændre tankegangen hos mændene og gøre kvinderne mere selvstændige og egenrådige. På denne måde kan halvdelen af Afghanistans befolkning, kvinderne, igen nyde en vis grad af frihed.

Deborah Rodriguez formidling af kvindernes historie gør, at man føler med disse kuede kvinder og deres ulykkelige skæbner, og man frydes ved, at de ligeså stille kan tilegne sig større selvstændighed, og at de trods megen modstand ikke har opgivet håbet om at få frihed. En spændende og følelsesmæssig stærk bog, som giver læseren en forståelse for, hvorfor tiltag som disse er så vigtige i et land som Afghanistan. Bogen kan klart anbefales!

106
Forrige anmeldelse
« Fra Føtex til Folketinget «
Næste anmeldelse
» Fra kaos til helhed »