I en verden, hvor rigtig mange forhold håndteres og reguleres igennem helt eller delvist digitaliserede systemer og processer, er det helt afgørende at stille spørgsmål om, hvordan dette stiller det enkelte menneske og forskellige grupper af mennesker. Hvordan undgår man, at de bliver objekter for databehandling og bevarer deres menneskelighed?

Mellemmenneskelige relationer har typisk været båret af de enkelte mennesker og har dermed også en kropslighed. Man kan mærke hinanden og se hinanden i øjnene. Men når det enkelte menneske måske oversættes til en række datapunkter i uigennemsigtige systemer, hvad sker der så?

Når flere og flere processer involverer og er afhængige af digitale dataoverførsler, så ændrer det også forholdet mellem mennesker. For mange år siden fortalte en bekendt, at han havde stået overfor en bankassistent, som sagde: “Jeg kan slet ikke se dig”. Bankpersonen mente noget i retning af, at jeg ikke kan se de data, der repræsenterer dig i sammenhæng med det forhold banken og du har sammen. Men eksemplet peger samtidig på, at i forhold til den måde, hvorpå data cirkulerer, behandles og opbevares, har konsekvenser for mennesker af kød og blod og med behov, som ikke kun er digitale. Data er jo ikke et mål i sig selv, men noget der gerne skulle fremme de mål, mennesker har; altså et middel til noget, der har værdi for det, der lidt teknisk kaldes for slutbrugeren.

Der er behov for, at alle, der arbejder med og kommer i forbindelse med data, ved, hvordan disse skal behandles. Og at de tænker på de mennesker, som data i en eller anden forstand berører og som har konsekvenser for disse mennesker.

Derfor er det også rigtig godt, at Birgitte Kofod Olsen har skrevet bogen Håndbog i dataetik. Mennesker, miljø og samfund. Det er en meget velstruktureret og velskrevet bog om et emne, som for visse folk, der endnu ikke har oplevet fornøjelsen ved lovgivning, regulering, bestemmelser og data, nok kan virke lidt kedeligt. Heldigvis er forfatteren i stand til at skrive, så det hele bliver lidt mindre støvet og kedeligt, selvom jeg ikke ligefrem vil kalde bogen en pageturner.

Der er en sammenhæng mellem lovgivning og etik, men dybest set er det etikken, der er det væsentlige. Det er den måde, mennesker vælger at leve sammen på, der skal sætte sig som de reguleringer, man politisk kan blive enige om. Lovgivningen er en skygge eller ekko af den etiske tænkning, som er fremherskende i samfundet. Lovgivningen giver på den anden side også en etik som konsekvens af lovgivningen; lovgivningen angiver en retning og en tænkemåde. Lovgivning og etik står derfor i et vekselvirkningsforhold. “Etikken er bestemmende for, hvorfor vi lovgiver på et område, hvordan vi forstår og fortolker gældende lovgivning, og hvornår vi beslutter at vedtage ny lovgivning” (s. 22).

Kofod Olsen betragter ikke det etiske ud fra en filosofisk betragtning. Hendes tilgang er, som hun siger, rettighedsbaseret. Det betyder blandt andet, at det er menneskerettighederne, der står i centrum for behandlingen. Mennesker er født med historisk formerede, men alligevel universelt gældende rettigheder, der giver en beskyttelse af det enkelte menneske. “Respekt for menneskets værdighed og selvbestemmelse udgør klangbunden for forståelsen af vores friheder og rettigheder og har derfor også betydning for den etiske fordring, vi knytter til dataanvendelse i vores samtid og i fremtiden”, siger hun i forordet til bogen (s. 10).

Det etiske handler om, hvordan vi mennesker omgås med hinanden og med den verden, vi er fælles om. I sammenhænge, hvori der indgår digitale teknologier, handler etik eller dataetik “om at forstå og vurdere de menneskelige konsekvenser af at bruge digitale teknologier og på dette oplyste grundlag træffe beslutning om, hvad der er de rigtige valg, og hvordan vi designer en ansvarlig digital verden. Præmissen herfor er, at selvom brugen af en digital teknologi efterlever lovgivningens krav og er teknisk mulig, er den ikke nødvendigvis etisk forsvarlig eller bæredygtig” (s.17). Som det fremgår her, går det etiske forud for lovgivningen, som skal afspejle etikken.

Heri ligger der en grundlæggende politisk ide om etikken. Det er mennesker, der i fællesskab skal blive enige om, hvordan de vil regulere deres samliv. Der er ikke en overordnet nødvendighedens politik, men kun den politik, som man demokratisk set kan blive enig om. Fremtiden er i hvert fald delvist, en beslutning vi tager sammen.

Men der ligger mere i det etiske for Kofod Olsen end det enkelte menneskes rettighed, som de formuleres af FNs menneskerettigheder. De beslutninger, vi tager som mennesker, har konsekvenser langt ud over, hvad vi oplever her og nu. Dette har som minimum to konsekvenser. For det første kan vi aldrig nøjes med at se på det nære. Det handler ikke kun om, hvordan vi har det med dem, vi er i familie med eller bor i nærheden af og arbejder sammen med. Det etiske går længere end vores egen snævre horisont. Den gælder alle mennesker, fordi menneskerettigheder udstrækker sig til alle mennesker. Der er et klart globalt perspektiv i den rettighedsbaserede etik.

Men der er også et tidsperspektiv, som rækker ud over vores egen levetid. Mennesker har ikke alene et ansvar for, hvilke konsekvenser vores handlinger har for alle andre mennesker, men også for de mennesker, der følger efter os.

Det etiske i Kofod Olsens forstand er dermed universelt også i et historisk perspektiv, hvilket dermed udstrækker det etiske til, at man skal gennemtænke konsekvenserne af vores handlinger - og produktionen og anvendelsen af digitale produkter - i et fremtidsperspektiv. Miljøet og klimaet er dermed også en del af den etiske fordring til os som mennesker - og dermed til os som forbrugere af digitale tjenester, brugere af digitale værktøjer og producenter og udviklere af digitale værktøjer og services. Når jeg anvender en generativ kunstig intelligens, så er det op til producenten at have gennemtænkt konsekvenserne for mennesker, men det også op til mig at overveje konsekvenserne af min anvendelse - eksempelvis forbruges der rigtig meget energi og dermed udledes meget CO2, når jeg får genereret et billede. Dataetik betyder konkret i dette eksempel, at jeg har et ansvar for konsekvenserne af mit forbrug.

I bogen opstilles fire dataetiske målsætninger, som følger af den rettighedsbaserede tilgang til dataetik: Respekt for menneskets selvbestemmelse, forebyggelse af skader, rimelighed og retfærdighed og endelig gennemskuelighed, og forfatteren gennemgår grundighed hver enkelt af dem over ca. 90 sider. De er alle komplicerede og består af mange facetter og perspektiver. Det er en af bogens store fortjenester, at hver af disse principper behandles så grundigt, nuanceret og sobert, som det sker.

Bogen består af tre dele eller trin, som de kaldes i bogen. Første trin handler om indsigt og refleksion over, hvad dataetik består af (de fire principper), og hvilke konsekvenser, der følger af dem.

Eksempelvis er en konsekvens, at man som organisation altid skal have mennesker og konsekvenser for disse mennesker for øje i den måde, man anvender og indsamler data på. Hvordan er det at opbevare data om en bruger til brugerens fordel? Og hvis det ikke er, så forholder organisationen sig mindre etisk. Den kunne evt. stille spørgsmålet, om data bedre kunne opbevares hos brugeren?

På samme måde kan man sige, at hvis man anvender informationer om brugeren til at sørge for, at brugeren bruger mere tid på et spil eller et socialt medie, end brugeren egentlig vil, så har man forbrudt sig mod den rettighedsbaserede etik, fordi man har fjernet brugerens selvbestemmelse. Her kunne man måske ønske, at Kofod Olsen havde en længere diskussion af, hvad selvbestemmelse egentlig er for en størrelse, men hendes fravalg af en mere filosofisk tilgang til etik, forhindrer hende i at tage denne diskussion. For bogen er det godt, fordi det gør den langt mere klar, og det er let at følge argumentationen. Men for den filosofiske mere nørdede tilgang er det en mangel.

De to efterfølgende trin er forberedelse og forankring, hvor indsigten og refleksionerne fra første trin skal gøres anvendelige for, at en organisation kan fungere og arbejde dataetisk. Tredje trin handler om udvikling og drift ud fra et dataetisk grundsyn.

Som allerede nævnt er Håndbog i dataetik en rigtig god bog, som alle der arbejder med data på den ene eller anden måde bør læse - eller i hvert fald sætte sig ind i. Kofod Olsen er rigtig god til at gøre fremstillingen konkret, så det bliver meget let at forstå. Bogen kan derfor varmt anbefales.