Det amerikanske elitefænomen David Goggins udgav i 2018 sin biografi, der også er en selvhjælpsbog, og nu er den endelig kommet på dansk. Hvis du ikke kender Goggins, er han en slags BS Christiansen i allerhøjeste potens.

I bogen beskriver Goggins, der er sort, hvordan han voksede op i relativ fattigdom i en familie, hvor faderen var voldelig. Goggins klarede sig dårligt i skolen, og som 24-årig var han en 140 kg tung skadedyrsbekæmper. Dér besluttede han at tage ansvar for sit liv og gå benhårdt efter en militærkarriere. Efterfølgende bestod han optagelsesprøverne til Navy SEAL og U.S. Army Ranger School, er kommet i Guiness Rekordbog for flest pull-ups og er blevet en anerkendt ultraløber. Præstationer, der alle er opnået gennem jernhård træningsdisciplin og en evne til at gå ind i – og igennem – smerten, når det gælder.

Goggins’ villighed til at presse sin krop og sit sind ud i ekstremer er virkelig vild. Han mødte for eksempel op til sit første ultraløb på 160 km med bare en pakke kiks og uden at have løbetrænet op til. Da han havde gennemført løbet et lille døgn senere, var hans fødder blodige klumper med stressbrud, og han havde skidt i bukserne. Men han gav ikke op, hvilket er hele pointen.

Ifølge Goggins forløser vi kun 40% af vores potentiale. Når du eksempelvis tror, du rammer muren i et maratonløb, hævder han, at du stadig har 60% tilbage at give af. Nøglen til at forløse dit fulde potentiale ligger i sindet. Her er en vigtig komponent, at du skal lære at elske smerten og ubehaget, fordi det netop er her, den sande udvikling som menneske ligger. Sindet skal altså hærdes. Bogen indeholder refleksionsøvelser, hvor du opfordres til at tage et kritisk blik på dig selv for at kunne sætte nye og større livsmål.

Argumentet om et hærdet og kompromisløst sind er slående i en tid, hvor vi taler meget om sårbarhed og respekt for grænser. Men i kampen for, at andre ikke må overskride vores grænser, glemmer vi måske værdien i, at vi bevidst overskrider vores egne grænser?

Personligt er jeg næsten så langt fra en eliteatlet, som man kan komme. Bogens pointer og eksempler er meget bundet op på fysiske præstationer, så derfor er den også mest relevant for mennesker, der kan lide at presse sig selv fysisk. Men naturligvis kan Goggins’ pointer om et hærdet, disciplineret sind overføres til andre livsområder.

Noget, der springer i øjnene på en dansk læser, er, at bogen er meget amerikansk på den der ’store armbevægelser’-måde. Det antydes for eksempel af det faktum, at Goggins har dedikeret bogen til sig selv! Rent sprogligt er der desuden et imponerende antal ”fucking” i hvert kapitel, og selvom ordet er almindeligt på dansk, må det alligevel have givet oversætter Anders Ryehauge grå hår i hovedet. Endelig rummer bogen også eksempler på det, jeg som kvindelig læser ville kalde sexistisk militærjargon.

David Goggins er ekstrem – ligesom hans præstationer er det. Hvis du går med en lille drøm om at blive et supermenneske, er det her klart bogen for dig.