Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

Rig far, fattig far / Robert T. Kiyosaki / 241 sider
Memoris. ISBN 9788775870707
Anmeldt 4/12 2023, 08:33 af Betina Christiansen

Bliv økonomisk intelligent og træd ud af hamsterhjulet


Bliv økonomisk intelligent og træd ud af hamsterhjulet

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Rig far, fattig far er en dansk oversættelse af bogen Rich Dad, Poor Dad, skrevet af forfatteren Robert T. Kiyosaki. Oversættelsen har været længe ventet og jeg er sikker på, at den vil blive en succes. Robert T. Kiyosaki har nemlig et klart budskab, der vil kunne hjælpe mange mennesker med at blive mere økonomisk intelligente.

Bogen er på mange måder en personlig fortælling om Kiyosakis liv og de erfaringer, han har gjort sig. Det første kapitel fremlægger baggrunden for budskabet. Her hører vi om den 9-årige Kiyosaki, der er som en lus mellem to negle. På den ene side siger hans egen far til ham, at han skal sørge for at få sig en god uddannelse, så han kan få et godt og stabilt job. På den anden side siger hans vens far, at dette er et økonomisk uintelligent fokus. Kiyosaki må tage et valg og vælge, hvis råd han vil følge. Som du måske har gættet, vælger den 9-årige dreng at lytte til den rige far.

I resten af bogen beskriver Kiyosaki forskellen mellem de to fædre og hvordan deres forskellige økonomiske valg i livet påvirker dem. Han inddrager mange figurer i bogen, der i høj grad hjælper med at forstå de økonomiske mekanismer – selv for personer, der ikke har en økonomisk uddannelse.

Titlen kan måske virke provokerende for mange. Når man læser bogen, vil man dog opdage, at ordene ”fattig far” har en helt anden betydning, end man måske havde regnet med.

Kiyosaki beskriver, hvordan han havde to mandlige forbilleder i sit liv – sin egen far og sin vens far. I bogen bruges hans egen far som eksempel på den fattige far, mens hans vens far fremhæves som den rige far. Her kan man måske fristet til at tro, at Kiyosakis far var en ufaglært mand, der tjente en lav løn. Sandheden er dog en anden.

Kiyosakis far var nemlig professor og fik derfor en god månedlig løn. Ved at beskrive sin egen far som fattig på trods af hans høje uddannelsesniveau, formår Kiyosaki at komme igennem med sit budskab.

Langt de fleste arbejder for penge i deres lønmodtagerjob fremfor at få penge til at arbejde for sig og frigøre sig økonomisk. Det resulterer i, at langt størstedelen er fanget i hamsterhjulet og ikke kan hoppe ud af det, da deres økonomi så vil bryde sammen.

I Rig far, fattig far inspirerer Kiyosaki til, hvordan man ved at tænke som den rige far kan nedbryde sin egen frygt og kynisme for at lave kloge investeringer, hvor pengene helt automatisk arbejder for en.

Selvom Rig far, fattig far er en meget inspirerende, unik og vigtig bog, har den også nogle svagheder.

Kiyosaki ridser klart op, hvad man ikke skal gøre og hvad man skal gøre for at gøre sig selv økonomisk fri. Han giver også eksempler på, hvilke økonomiske beslutninger han selv har taget i sit liv. Sådan som vores samfund er indrettet, er det dog kun et mindretal, der vil tage springet og frigøre sig fra arbejdsgiveres magt. Kiyosaki nævner, at det selvstændige erhverv ikke er for alle. Derfor vil det for mange være bedst at beholde deres job, mens de på sidelinjen kan købe aktiver, der genererer indtægter. Jeg savner dog konkrete råd til, hvad man rent praktisk skal gøre.

Samtidig er jeg ikke sikker på, at alle de økonomiske tricks, som Kiyosaki fremhæver er mulige at overføre direkte til Danmark, da der kan være forskelle i lovgivninger.

Når det så er sagt, er Rig far, fattig far stadig en yderst inspirerende bog og giver indsigter, som alle kan få gavn af. Jeg er ikke sikker på, at det havde været muligt at få budskabet lige så klart igennem, hvis bogen indeholdt flere håndgribelige handlingsforslag.

Desuden har forfatteren udgivet efterfølgeren Rig fars guide til økonomisk frihed, der lige netop lærer dig, hvordan du skaber passiv indkomst og frigør dig fra hamsterhjulet. Med dette in mente får Rig far, fattig far topkarakterer herfra.

Jeg kan desuden også anbefale at høre Rig far, fattig far som lydbog. Oplæseren er meget behagelig at lytte til og formår at formidle budskaberne klart.

Forrige anmeldelse
« Critical Theory of AI «
Næste anmeldelse
» Usårlig – få styr på dig s... »