Kapellet huser efterhånden mange slags bøger. Bøger i alle afskygninger. Bøger, der i nogen tilfælde kan siges at tilhøre flere forskellige genrer. Dette er også gældende for Smagen af Kina, der er noget så usædvanligt som en kogebog kombineret med en personlig slægtshistorie. I bogen øser Xinxin Gudbjörnsson ikke kun ud af sin families bedste opskrifter, hun får også fortalt brudstykker af nyere kinesisk historie filteret gennem netop hendes families egne oplevelser.

”Du sidder og bladrer i bogen, men mangler ingredienser. Kan jeg erstatte x med y? Spørger du sig selv Det korte svar er nej. Jeg vil anbefale, at du ikke lader dig friste til at gøre en opskrift nemmere. Det burde faktisk ikke hedde at springe over, hvor gærdet er lavest, for når du eksempelvis udelader mørk soya i en gryderet, er du slet ikke sprunget over gærdet. […] Er tiden knap, og har du ikke handlet de rigtige ingredienser, så bør du lave en anden ret. Lav ikke en ringere version” (s.13) Så kontant siges det i starten af bogen.

Måske vil et udsagn som dette virke lidt provokerende på mange læsere/amatørkokke, men på den anden side er det jo også helt rigtigt. Man bør, i denne anmelders optik, i al fald lave en ny opskrift efter bogen de første par gange. Så kan man jo – alt efter ens evne i køkkenet – tilpasse retten til ens egen smag senere hen. Da det ville være unfair at anmelde en kogebog uden at have lavet mindst en ret, kan Kapellets anmelder helt skråsikkert proklamere, at følger man bogens opskrift på Hui Guo Rou (dobbelt tilberedt svinekød) på s. 73, så vil ingen gå skuffede fra bordet. Den er helt igennem fantastisk og spredte glæde blandt alle i familien.

Som jyde kan man også godt blive en smule muggen over alle Xinxins referencer til de ting ´man´ kan købe i torvehallerne eller i specialsupermarkeder. Xinxin er godt nok opvokset i Kina, men bogen byder på en del Kjøwenhavner-centriske informationer. Det er muligvis ikke helt lige så nemt at få fat i visse af de ingredienser som du skal benytte, hvis du er bosat i Løgstør, men omvendt har langt de fleste byer, uanset hvor man befinder sig i Danmark, enten et asiatisk supermarked, en grønthandler eller et lokalt supermarked, der også sælger nudler og ´eksotiske´ krydderier som eksempelvis chili og sichuanpeber.

Opskrifterne er gode (i al fald de par stykker undertegnede har forsøgt sig med) og mindst lige så spændende er Xinxins families historie. Den tegner et – som hun skriver indledningsvist – subjektivt, men også et meget fint billede af hvordan Kinas udvikling har været gennem de sidste 100 år.

XinXins bedstemor, der objektivt set er verdens bedste bedstemor (s. 247), hørte til velnok den sidste generation af kvinder i Kina, der havde fået bundet sine fødder ind som lille. Der er sket meget siden den sidste kejser sad på tronen og blev afløst af formand Mao, Kulturrevolutionen og i dag et Kina, der i løbet af overraskende kort tid er blevet forvandlet fra et feudalt landbrugssamfund til en moderne supermagt.

Læseren møder både Xinxins oldefar, der var chilibonde og havde sat sig for at udbrede plantens popularitet i den provins han flyttede til som ung, men vi møder også førnævnte farmor, resten af familien og selvølgelig også forfatteren selv, der - nærmest ved et tilfælde – endte med at flytte til Danmark som 12-årig.

Det ville være en skam at genfortælle for mange af familiehistorierne hér, disse bør i stedet overlades til Xinxin selv. Til gengæld kan kapellet godt afsløre, at det er fedt, at bogen får manet en del af de rygter til jorden, der eksisterer om Kina og landets befolkning. Eksempelvis var anmelder faldet for den kongstanke, at en af de hårrejsende konsekvenser ved den såkaldte etbarnspolitik i firserne var, at kinesiske forældre i hobetal havde slået spædbørn ihjel, hvis det viste sig at baby var en pige. Xinxin skriver: ”Siden 2016 har andre undersøgelser fra bl.a. Kansas University vist, at mange af de uregistrerede piger mange år senere dukkede op i statistikken i millionvis, når de eksempelvis skulle giftes.” Sagen er nemlig den, at forældrene blot undlod at lade den nyfødte registrere til myndighederne. En forklaring der, som forfatteren skriver, ikke har fået nær så megen medieopmærksomhed som ovennævte fortælling. I bogens slutning forsøger forfatteren også at mane de 6 mest gængse myter om kinesisk mad i graven.

Smagen af Kina er en gennemsympatisk bog, der gør læseren en del klogere på kinesisk kultur og hverdagsliv, kinesiske traditioner og ikke mindst så serverer den opskrifter på en masse eminent lækker kinesisk mad, der er lige så nem at lave som den er at spise.

Selv om bogen måske ikke går i dybden med alle personlige fortællinger og historiske baggrunde, så får man alligevel indblik i spændende flig af Kinas nyere historie set fra en enkelt families liv. Kapellets råd er som følger: brug de mørke efterårsaftener i selskab med Xinxins familie og deres dejlige opskrifter, men husk at få fat i de rigtige ingredienser, ellers kan du jo lige så godt lade være!