Da anmelder skrev til de gode mennesker hos Cobolt og spurgte om det var muligt at modtage et anmeldereksemplar af Latinbogen, så var det også med en antagelse om, at den ville være noget mere interessant end de mange, lange og ikke mindst angstprovokerende latintimer på Haslev gymnasium tilbage i senfirserne.

Det viste sig tydeligvis ikke kun at være nærværende anmelder, der har dette forhold til latinundervisningen, for i forordet til Latinbogen italesættes netop oplevelsen med at sidde i et småkoldt klasselokale og blive undervist i et sprog, der ikke længere tales blandt almindelige mennesker.

Sådan har det jo ikke altid været, for som det også skrives, så har latin, latinske fraser og vendinger haft en ganske stor indflydelse på sprogene i store dele af verden. Ikke alene blev latin førhen benyttet som det førende fællessprog i den akademiske verden, samt i kirkehandlingerne, men der er også en masse ord, der stadig i 2023 benyttes i af os, som har rødder i det latinske.

Selv om titlen Latinbogen umiddelbart virker støvet og trist, så afslører omslaget med Goscinnys tegning af Julius Cæsar noget ganske andet. Det hjælper måske også at der før titlen med store, røde bogstaver står Asterix. Bogen er nemlig en samling af mange af de latinske ord og vendinger, der netop er blevet benyttet i de mange Asterix tegneserier.

I langt de fleste af disse album, er de latinske betegnelser efterfulgt af en asterisk (ikke at forveksle med navnet på vor gæve galler, men derimod det lille tegn * - der angiver at der findes en fodnote med en uddybende forklaring. Asterisker i øvrigt også et låneord fra latin, som betyder ´stjerne´ – red.) og en efterfølgende oversættelse på dansk. Dette sker langt fra konsekvent, så for dig der holder af at læse Asterix (og hvem gør ikke det?) så er Latinbogen en fin lille gimmick-bog, der leverer både en forklaring og en uddybende tekst om de latinske vendinger og sentenser, der optræder.

Latinbogen er, efter forordet, alfabetisk inddelt, så idet du snubler over en gang latin i den Asterix-tegneserie du er ved at læse, kan du nemt kan finde frem til den pågældende sætning hér. Desuden er der bagerst i bogen et appendiks med ord og fraser, der også viser dig hen til præcis hvilken side disse omtales og forklares på.

Selve brødteksten er godt nok oprindeligt forfattet på fransk, men fint oversat af Søren Vinterberg, der også oversætter meget af det ´ekstramateriale´ som optræder i de nye, flotte udgaver af Den store Asterix https://kulturkapellet.dk/tegneserieanmeldelse.php?id=311. Selv om man ikke just klapper sig på lårene af grin over disse tekster, så er de til gengæld meget informative, idet de ikke kun peger på i hvilken sammenhæng ordene oprindeligt blev brugt, men lige som meget af det førnævnte ekstramateriale også leverer en masse historiske facts om bl.a. romerriget, vigtige historiske begivenheder og meget mere.

Det viser sig også at en del af de latinske vendinger der optræder, slet ikke har rødder i det antikke Rom eller det romerske rige, men i stedet er ordsprog og vendinger på latin, der er hentet fra oplysningstuden, fra Shakespeare eller helt andre kilder. Det er der sikkert mange af Asterix´ læsere, der også vil synes er mægtigt interessent. For lad os være ærlige, selv om det måske primært er frydefuldt at se Obelix slå romerske legionærer ud af deres sandaler, så er en del af charmen ved tegneserien også kombinationen af morsomme historier og historiske fakta. På samme måde synes denne lille bog at ramme Asterix segmentet ganske perfekt.

Der er over 70 gengivne citater, plus det løse. De kommenteres alle udførligt med kilder samt fortællinger om deres ophav, være det sig fra Antikken eller senere. Dertil kommer at der også har sneget sig et enkelt citat på græsk med, nærmere bestemt ´Gnôthi seauton´ og et par sider, der gengiver en del af de skilte man kan se idet man læser Asterix kommenteret på samme vis. Der er også en række apendikser med henholdsvis en ultrakort udgave af romerrigets historie, en oversigt over de vigtigste bidragsydere og endelig den føromtalte liste over bogens vendinger på både dansk og latin.

Det skal også tale til oversætters fordel, at han eksplicit har kommenteret på de steder, hvor det latinske citat er blevet udeladt i de danske album, men hvor vi i stedet har fået serveret en anden form for sproglig gag. Dette er selvsagt fordi de latinske citater optræder i Asterix på fransk, men det er meget sympatisk at det også kommenteres hér.

Latinbogen er som nævnt lidt af en gimmick-bog, der samtidig er meget fin og finurlig. Den er et sjovt men ikke strengt nødvendigt supplement til ens samling af Asterix tegneserier. Til gengæld er den uendelig mange gange mere underholdende end fortidens latinundervisning i 1. g – men det er også en bog , der ud over at gøre læseren klogere på en række ordsprog og talemåder samt hvor disse stammer fra, ikke nødvendigvis gør dens ejermand (m/k) bedre til latin. Der må man desværre stadigvæk ty til den mere træge klasserumsundervisning, for at blive bedre til det.