Miral Al-Tahawi har en ph.d. i litteraturvidenskab på en afhandling om ørkenen som poetisk rum i den moderne arabiske roman. Hun var i sin studietid aktiv i den islamiske studenterbevægelser, der blev kontrolleret af det Muslimske Broderskab. Efter 8 år kastede hun sløret, fordi hun ikke syntes bevægelsen gav plads til hendes egne spørgsmål og drømme, og at dens ledere blev styret af egeninteresse. Kvindeskæbner fra dette miljø har hun skildret i sin anden roman Den blå aubergine, hendes første udgivelse på dansk. Islamisterne fordømte bogen og forfatteren, hvilket er en alvorlig trussel i dagens Egypten.

Bogen omhandler den lille pige, Nada, der blev født for tidligt, og derfor lignede en grim, lille, blå aubergine (deraf titlen), og endnu værre var hun pige, hvilket ikke er ønskeligt for en førstefødt. Nada er af egyptisk beduinslægt, og hun vokser op følende, at hun ikke hører til nogle steder – hverken i familien, skolen eller på universitetet. Nada har et tæt knyttet forhold til faderen, men hun har en fjendtligt indstillet mor, som hele tiden tager afstand fra hende og kalder hende ”Djævleyngel” og skammer sig over hende.

Nada søger igennem sin barndom og ungdom at finde sig selv og ståsted imellem sine forældre. Faderen drømmer om, at hun bliver rumforsker, og moderen at hun bliver prinsesse, dog må Nada erkende, at disse skæbner ikke er hendes. Hun forelsker sig flere gange, hvilket dog ender ulykkeligt. Hun begynder på universitetet, et sted for forskellige typer – islamister og seksuelt frigjorte kvinder. Nada søger tilhørsforhold blandt islamisterne, men kan ikke identificere sig med disse, og så vælger hun at udforske den modsatte identitet, den seksuelt frigjorte kvinde, men her afvises hun også. Nadas skæbne er en fortælling om ikke at høre til – samt om at vokse op i et samfund, der netop spænder mellem disse poler; moderne og fundamentalistisk.

Bogen omhandler egyptiske kvinders lod i samfundet, men indeholder også helt universelle fænomener, som kan appellere til den enkelte læser. Her kan især nævnes Nadas konstante søgen efter ståsted i en verden, hvor hun fra fødslen ikke hører til, hverken ude eller hjemme. Hendes tilknytning til moderen er fjern og præget af afvisning, og moderen benytter sig ofte af ganske grusomme metoder; Nada ses ofte med blå mærker. Endvidere kan man se spor af et freudiansk Ødipuskompleks, hvor Nada oplever et kærlighedsforhold til faderen (ikke af direkte seksuel art, men hun vil have ham for sig selv), og moderen ses som en rival for hans kærlighed, og Nada misunder ofte moderen når denne er alene med faderen.

Nada gør sig mange universelle tanker om livet, kærlighed og kvindernes rolle i samfundet – og dermed gøres bogen mere universel over grænser; altså skildrer den ikke udelukkende den arabiske mentalitet, men en ung piges overvejelser om livet og samfundets udvikling. I bogen står en samfundskritik af det egyptiske samfund tydeligt skrevet mellem linierne; samfundet er sort og hvidt og giver ikke plads til de mange nuancer ind i mellem, f.eks. for piger som Nada.

Bogen kan dog være svær at læse, den er meget kryptisk og bizart skrevet, og den kan til tider være ganske uforståelig. Dette er primært, fordi bogen følger Nadas perspektiv, men Nada selv er en forvirret ung pige, som til tider ikke kan finde hoved og hale i sine egne overvejelser om livet, og hendes tanker flyver derfor til tider, og det kan være svært at følge med.