Hoda Barakat (1955) er opvokset i Bsharré, Khalil Gibrans fødeby i Libanon. Hun studerede fransk litteratur på det libanesiske universitet i Beirut og tog eksamen i 1975, det år Borgerkrigen brød ud. Silkekvindens sang er hendes tredje roman, men dog den første der udgives på dansk. Hun har siden 1989 boet i Paris.

Silkekvindens sang er en kulturel rejse igennem historien om en ung mand, Nicolas, som i en kælder under basaren, under sin fars stofbutik, genoplever sin barndom og ungdom i Beirut under borgerkrigen i 1980’erne. Ligeledes er det en tribut til Beirut som trods utallige ødelæggelser igennem sin 2500-årige historie stadig står. Det er endvidere en fortælling om de to kvinder, der har præget hans liv, moderen og den kurdiske tjenestepige Chamsa.

Nicolas er opvokset med en dominerende mor og en ganske eftergivende og utroligt forstående far, som Nicolas beundrer. Tiden er 1980’ernes krigsramte Beirut, dog er mange af de beskrevne episoder flashbacks fra Nicolas unge år sammen med faderen i stofbutikken og tiden med den kurdiske tjenestepige, Chamsa. Da Nicolas’ far dør, rammer det ham dybt, da han ikke føler, at han har overtaget nok af faderens visdom til at kunne videreføre butikken. Han tager dog opgaven seriøst, men en dag sprænges butikken i stykker af israelernes bombardementer; kun kælderen bevares, der hvor de mest værdifulde stoffer opbevares. Nicolas tilbringer herefter meget tid i kælderen, hvor han søger i sin sjæl og fortid efter en måde at komme videre i et liv, der har sat sig fast efter faderens død og Chamsas afsked.

Bogen er meget metaforisk beskrevet, hvilket vil hægte nogle læsere af, men er man vild med mystik er bogen en ener. Nicolas’ problemer med at finde en løsning på at komme videre med livet skildres igennem hans konstante vildfarelser i Beiruts gader, og slynglerne, der hærger Beiruts gader, portrætteres igennem hunde, der ikke kender respekt for lov og orden. Bogen giver samtidige beskrivelser af Beiruts historie, og især beskrivelser af de forskellige stoffers oprindelse og funktion.

Men mest af alt gør bogen sig livsfilosofiske overvejelser. Et citat fra bogen siger; ”Kun de, der er blevet svigtet af deres nutid, længes tilbage til fortiden” – dette skildres igennem Nicolas som hænger fast i fortiden, og som må fortælle sin historie for at finde styrke til at komme videre med sit liv, et liv hvor han har mistet og er blevet afvist. Dermed sender bogen et smukt budskab - ligegyldigt hvor grusom din fortid er, kan man altid vende sin skæbne til det bedre og starte forfra.