På hvor mange forskellige måder, kan man mon fortælle juleevangeliet, historien om Jesu fødsel? Når man med min baggrund (som sognepræst) kender historien/historierne til hudløshed, bliver det sommetider særligt interessant med nye vinkler. Først på året så jeg filmen Mary Mother of Jesus (på dansk: Jesus) fra 1999. Den handlede om Jesu liv og levned, men set fra Marias vinkel. Derfor så vi fx ikke Jesu 40 dage i ørkenen, hvor han blev fristet, for der var Maria ikke med.

Samme greb – om end med en noget anden vinkel – bruger Kim Fupz Aakeson i sin nye børnebog, Æslet der fik en historie, da fortællingen om Jesu fødsel, juleevangeliet, bliver fortalt ud fra et æsels synsvinkel.

Her bør det nævnes, at når man nævner et æsel i en historie om Jesus, vil rigtig mange teologer straks tænke på indtoget i Jerusalem, hvor Jesus netop red ind af byporten på et æsel. I stedet for en hest, som en rigtig konge ville have gjort. Men som Josef siger i Aakesons historie: De har ikke råd til en hest.

Samtidig med, at et æsel jo er et velkendt trækdyr. Hvilket ikke umiddelbart er nogen glorværdig tilværelse. Faktisk føler æslet sig ofte ydmyget, og en af de mest vidunderlige illustrationer i bogen – af Signe Kjær – er af æslet, der fylder næsten en hel side, et meget forurettet æsel, der kigger indigneret ud på læseren.

Derfor er det noget af en lise for æslet endelig at blive udvalgt og brugt af Josef og Maria, da de skal til Betlehem. Han håber endda, at deres bekendtskab kan føre til, at han endelig får noget rigtigt friskt græs at spise.

Så rosenrød er verden dog ikke, og som bekendt går det ikke så godt, da de når til Betlehem. Ingen vil lukke dem ind, selvom Maria er gravid.

Og da de endelig får lov at være i stalden – som et andet æsel! – får de stor opmærksomhed fra de mange køer, okser og heste, der er der.

I begyndelsen af historien fortæller æslet, hvor almindelig det er. Faktisk en nobody, ”jeg er et æsel blandt æsler” (ingen sidetal i bogen), men ender til sidst i historien med at føle sig anderledes set og værdsat. Hvorfor, skal ikke afsløres her, men historien er både humoristisk og varm og Signe Kjærs streg gør sit til læseoplevelsen.

Da Aakeson sidst i bogen næsten pligtskyldig kommer meget tæt på den oprindelige ordlyd af juleevangeliet fra Lukasevangeliets kapitel 2 fra Det Nye Testamente, synes jeg måske nok, han burde have været mere sig selv, bruge sit eget ordvalg, være mindre formel, eller hvordan jeg skal udtrykke det. Kunne han mon have fundet et andet ord for "frelser”?

Men vinklen med at iagttage historien om Jesu fødsel fra et æsels synspunkt, er både pudsig og sjov og original, og man kunne overveje at bruge bogen som dåbsgave, når det er december.