Malene Sølvsten holder liv i de nordiske myter.

Det har hun gjort med tre prisbelønnede bind, Ravnenes hvisken , og nu er hun her på scenen igen med sit bud på, hvordan Hejds færd i en anden verden var.

Hejd. Det var hende, der forudså Ragnarok.

Det er den mest centrale i samlingen her, men jeg vil med det samme også berette, at Malene Sølvsten fortæller om andre særlige myter fra den nordiske mytologi. De er alle indlemmet i selve handlingen i romanen her, som er den om Hejd og hendes bror Gisle.

Der er med andre ord tale om ni centrale myter: Skabelsesberetningen, Odin ved Mimers brønd, Odin og Gullveig, Digtermjøden, Lokes kaosbørn (Hel, Midgårdsormen og Fenrisulven), Balders død, Tors Brudefærd, Lokes straf samt, som omtalt tidligere, Ragnarok.

Hejd er den bærende figur.

Det er interessant. Malene Sølvsteen forsøger at dreje myterne over i en retning af spørgsmålet: Hvem kom først? Guder eller mennesker?

Det er for mig at se et røgslør, der ikke er nødvendigt, for jeg finder egentlig, at myterne kunne stå stærkere i eget lys og derfor uden vinkling.

De er stærke i sig selv, og Malene Sølvsten har sådan styr på universet og formidlingen af det, at jeg er sikker på, at de ville blive skærpet yderligere gennem hendes pen og dermed stå noget mere solidt plantet i læserens bevidsthed.

Og i folkeskoler, som nok er målgruppen.

Sproget er glidende og meget energisk. Det er ladet med beskrivelser af markedspladser og middelalderligt miljø - skrevet på en sanselig måde, og jeg må understrege, at det fænger. Sproget er afgørende for læseoplevelsen.

Værket her er udstyret med et fint forord af Jeanette Varberg samt fine linoleumstryk fra forfatterens eget værksted.