Indrømmet, det er første gang nærværende anmelder kaster sig over en bog af Leif Davidsen, og dette blev faktisk gjort med en forventning om at blive både godt underholdt og tillige få en positiv læseoplevelse. Der er nemlig flere, der i tidens løb har anbefalet mig Davidsens bøger. Selv om På udkig efter Hemingway ikke er en decideret dårlig bog, så er det altså meget svært at kategorisere den som en spændingsroman, især fordi dens handling skrider lige så formularisk frem som en gennemsnitlig Hollywood B-thriller. Det betyder, at plottet hverken rummer nogle store overraskelser ej heller uforudsigelige twists, men stort set slavisk følger den handling, der gengives på bogens bagside. Har man derfor læst denne tekst, kan man ret beset godt undvære de 377 øvrige sider, da de udelukkende synes at fylde kød på handlingsskelettet.

Leif Davidsen er på ingen måde en nogen dårlig forfatter – for han formår at fange og beskrive den særegne danske hyggecharme, der ligesom i Ole Bornedals Nattevagten gør, at historien bliver unik dansk i stedet for at drukne fuldstændigt i mængden. Davidsen kan også på udsatte steder fange og gengive en eksotisk og for de fleste ukendt stemning, men det ændrer ikke ved faktumet af, at det Cuba han beskriver stadig står lidt klichefyldt tilbage.

Leif Davidsen har tidligere haft store succeser med koldkrigsdramaer, men da den kolde krig er ved at være slut, synes han som et nærmest naturligt træk at lade handlingen i denne roman udspille sig på en af de sidste kommunistiske bastioner i eksistens, nemlig Cuba. Man kan gisne om, at hans næste værk kommer til at hedde På sporet af Kim Jong Il.

Bogen handler om den midaldrende spansklærer John, der tager til Key West, Florida, efter at have mistet sin kone til kræften. Hans plan er at følge i fodsporene på sit store idol Ernest Hemingway, så derfor er næste stop på hans rejse naturligvis Cuba. Ved et tilfælde render John ind i en gammel eksilcubaner, der beder ham om at tage et brev med til sin datter. Far og datter har været adskilt i mange år, og nu, da hans liv lakker mod sin slutning, er hans eneste ønske at gense datteren Clara. John kan selvfølgelig ikke sige nej til dette eventyr, men inden længe kontaktes han af flere eksilkubanere og agenter, som vil have John til at forsøge at overtale Claras mand til at flygte til USA, idet manden arbejder tæt på den siddende regering.

Umiddelbart lyder dette jo som en glimrende optakt på en roman, men handlingen skrider frem i et tempo, der sikkert vil tiltale alle de, som har for vane at følge med i traditionelle engelske krimiserier, hvilket vil sige at alle stemningsbeskrivelser og glimrende dialogudvekslinger står i kø for at bremse enhver fremdrift.

På udkig efter Hemingway kan sagtens nydes for dens sprog alene, men man snydes desværre for de store konspirationer og agentmæssige rænkespil. Selv om der bliver smidt en jagt på nogle værdifulde, upublicerede noveller oven i hatten, formår det ikke at løfte bogens tempo synderligt. Læseren ved allerede trygt, hvad der kommer til at ske, hvilke dobbeltagenter der pludselig træder frem på scenen og den obligatoriske, afslutningsvise dramatiske flugt over stok og sten, som sig hør og bør. Virkeligt ærgerligt, især når sproget med al så tydelighed rummer meget mere potentiale end selve plottet.