Eugen Ruge er en anerkendt forfatter, som vi har hilst på ad et par omgange her på dansk, og denne roman sætter scenen for endnu et vildt møde: Ruges bedstemor oplevede Stalins ’arbejde’ i Sovjetunionen fra første række, indespærret på Metropol – et hotel i Moskva.

Eugen Ruge har sat sig i hendes sted og skrevet hendes tid dér frem fra arkiverne. Han har ret beset været optaget af en research i flere år i forsøget på at skrive denne roman, som nu er kommet på dansk.

Det fremtrædende og bedste ved denne roman er i mine øjne utvivlsomt portrætteringerne; de nuancerede persontegninger og karakteristikker/beskrivelser af en tid, vi ikke gerne husker, men som Ruge minder os om. Det er veludført forfatterarbejde.

Det har ikke været et let arbejde. Han har skullet genskabe topografien fra dengang, som jo ganske enkelt er en ændret størrelse, og han har skullet forstå det sprog, man dengang brugte i dette udfarende miljø, hvor man som borger kunne føle sig udsat. Det får vi som læsere her et ganske godt indblik i.

Selve handlingen udspiller sig på Hotel Metropol, som i sig er en stalinstat i staten. Her har vi aktører, der også huserer ude i staten. Vi har en dommer, som der er historisk belæg for eksekverede i omegnen af 30.000 dødsdomme. Det er ganske mange. Charlotte, som er romanens egentlig hovedperson bliver flyttet til Hotel Metropol sammen med sin mand, Wilhelm, og de får ikke den store forklaring på flytningen, men de synes at kunne ane, at den har grobund i deres forbindelse til Alexander Emel, som er en troende kommunist, der dog er under heftig beskydning og anklage for at have arrangeret et komplot mod selveste Stalin.

Der er farer at tage højde for, og det skrider frem med lige delt alvor, komik, gru og gotisk stemning, som fanger mig som læser.

Læsningen flyder. Skriften er varm og billedskabende og synes at være opmærksom på detaljen, og der er jo også rigeligt med tid for parret til at fordybe sig i den lille verden i den større, som de bebor for en tid.

Jeg er med!