Henry David Thoreau trak sig tilbage til naturen og vakte genklang, fra skoven.

Han indrettede sig nær Walden Pond, støttet af sin gode ven Ralph Waldo Emerson, i et hus, han selv byggede til lejligheden, givetvis for at finde sig selv, og det fik han sandelig tid til og mulighed for.

Han trak sig ikke for at undgå selskab, men for ikke at leve et liv i byen med mange bekendtskaber og megen larm.

Vi er i 1845.

Thoreau som filosof
Fra skoven nær Massachusetts skrev han Walden, som står som noget af det eneste, han har skrevet, og som sådan et hovedværk.

Det skriver sig ind i den amerikanske tradition, som vi kender som transcendentalisme, hvor det netop handler om at - populært sagt - at finde sig selv.

Walden rummede Henry David Thoreau og omvendt i to år, hvor han minutiøst dokumenterede sin livsførelse og naturens omskiftelige verden, som han søgte at tilpasse sig.

Bogen skriver sig stadig ind i vores bevidsthed, måske særligt nu, hvor flere og flere står af ræset og installerer sig med nøjsomhed og nænsomhed i en dagligdag med ro, mig selv inklusiv, her i skoven i Langå, som hjemmepasser og hjemmedyrker.

Den rammer mig - igen!

Og her skal jeg gerne fremhæve den fine genudgivelse, som virkelig indfanger stemningen af skov og lommeformat. Denne udgave vil jeg mægtig gerne have med mig rundt i lommen, så den brudstykkevis kan nydes - igen, igen, igen!