Da jeg først stiftede bekendtskab med dette værks titel og korte beskrivelse af handlingen var jeg sikker på, at det ville falde i min smag. Jeg har en forkærlighed for næsten alt der lægger op til spænding og uhygge, hvilket, for mig at se, gjorde mig til den oplagte kandidat til at anmelde netop denne bog.

Frygten breder sig med lynets hast, da en skole i England pludselig befinder sig i et levende mareridt. Hvad der startede ud som en sædvanlig skoledag blev hurtigt afbrudt, da der lyder en eksplosion i skoven nær hvor skolen er placeret. I første omgang bliver der ikke reageret på eksplosionen, men til alt held var eleven Rafi i nærheden. Rafi er syrisk flygtning og har haft eksplosioner tæt inde på livet, og han ved med det samme at noget er på færde.

Rafi informerer med det samme skolens rektor Matthew Marr om eksplosionen, og den potentielle alvor der ligger bag. Til alt held tager rektor Marr dette alvorligt og får kontaktet politiet og informeret resten af lærerstaben. Politiet ankommer hurtigt, men desværre ikke hurtigt nok. Skud lyder; ét rammer forbi og ét rammer plet.

Alle elever og lærere har søgt tilflugt diverse steder på skolen, mens de forsøger at barrikadere diverse indgange, mens skoleskyderens skridt kan høres ude på gangen. Forældre flokkes til skolen, mens politiet arbejder på højtryk for at finde frem til hvem der mon står bag og hvad motivet er.

Jeg havde fra starten høje forventninger til dette værk, men nærmest ingen af mine forventninger blev indfriet. Bevares, Lupton har et fantastisk sprog, og er enormt dygtig til at formulere sig. Hendes evne til at bevæge sig i mellem beskrivelser, dialog og tankemylder er yderst dynamisk og rar at læse, men det er så også det. Det var først, da jeg var 100 sider inde i værket, at jeg begyndte at finde det bare en lille smule spændende. Jeg følte, at alting blev trukket i langdrag, da der var for mange, lange passager som ikke var i stand til at skabe den spænding og iver, som opleves, når man enten læser eller ser en god thriller. Der var simpelthen ikke den actionfyldte dynamik og vildskab, som har til opgave at skabe det sug i maven, der gør jeg ikke kan lægge bogen fra mig.

Luptons udgangspunkt med at fortælle historien om et skoleskyderi ud fra forskellige synspunkter, synes jeg er enormt kreativt og godt. Læseren bliver bekendt med hvad de studerende på skolen føler, når de skrækslagne sidder og venter på skoleskyderens næste træk. Man oplever hvad forældrene tænker og laver, mens de venter på svar fra deres børn og man kommer også helt tæt på politiet i deres forsøg på at takle situationen bedst muligt. Det er skarpt tænkt, men desværre halter udførelsen, idet jeg synes plottet kommer til at fremstå overbelastet. Alle de karakterer med hver deres liv, tanker, følelser og historier; det bliver for meget. Som læser får man en masse, betydningsfulde og tunge informationer om hver enkelte karakterer. Dette skal som udgangspunkt lige bearbejdes, men der er ikke tid til dette før der starter en ny passage med en anden karakter, som læseren så skal forholde sig til. Grundet dette, synes jeg at det blev svært at forholde sig til karaktererne, og værket synes derfor en anelse uoverskueligt.

Foruden plottets overflod af karakterer havde jeg som læser svært ved at navigere rundt rent geografisk. Skolen er inddelt i forskellige bygninger, hvor der bl.a. er Lille Skole, Gamle Skole og Nye Skole, som er omringet af skov, mens det på samme tid også ligger tæt på noget vand. Bygningerne ligger derudover med store mellemrum. Alle karaktererne befinder sig således forskellige steder rundt på skolen og i skolens område. Gennem handlingen forekommer der adskillige beskrivelser af hvorledes skolen er inddelt, indrettet og hvor bygningerne ligger i forhold til hinanden, men det fungerer ikke for mig. I denne forbindelse fornemmer jeg, at Lupton har favnet lidt for stort, idet disse beskrivelser er svære at visualisere. Det er simpelthen for stor en mundfuld, som jeg tænker kunne være blevet hjulpet på vej af små skitselignende tegninger mellem kapitlerne.

Tre Timer er et velskrevet værk med et fantastisk udgangspunkt, der desværre mangler præcision og mislykkedes i at skabe fuldbyrdet spænding.