Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Dracula / Bram Stoker / 600 sider
Gyldendal. ISBN 9788702294996
Anmeldt 23/3 2020, 21:24 af Martin R. H.

Blodtørst


Blodtørst

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Historien handler om grev Dracula, og den er voldsom. Dracula er en historisk funderet person – Vlad 3., prins af Valakiet, men vi må antage, at den har fået sig en justering, for grev Dracula er noget af en herre.

Han bor i Transsylvanien, det nuværende Rumænien, men han vil så frygtelig gerne til England, idet han har et blodigt mål for øje. Han sniger sig om bord på et skib, gemmer sig i muld, og han skal død og pine ikke opdages. Snart er der gang i England, en vis røre opstår, og Van Helsing må indhentes, for han ved mangt og meget om overnaturlige elementer, særligt om vampyrer.

Romanen her er en typisk 1800-tals-roman, fortalt igennem en særegen konstruktion, som ganske givet vil kunne tage pusten fra læseoplevelsen, idet det kan føles trættende at navigere rundt i: Der er tale om en brevroman krydret med en fortæller og ligeledes avisudklip og deslige. Det er alt sammen med til at kaste et nyt lys over sagen, men man skal – lad mig være ærlig – holde tungen lige vibrerende i munden og være vaks.

Derfor tænker jeg, at denne roman fordrer, at man har en stor interesse for litteratur og for det lidt støvede, for ganske vist er det en klassiker, men den er ikke ligetil.

For den udholdende læser er der masser af god underholdning i vente.


Forrige anmeldelse
« Noget jeg gerne vil sige «
Næste anmeldelse
» Drengen i sneen »


Flere prosaanmeldelser