3 minutter er en selvstændig fortsættelse til 3 sekunder hvor man møder hovedpersonen Piet Hoffmann. Han er blevet forrådt af det svenske politi og må flygte fra en langvarig fængselsdom i Sverige. Han er så endt i Colombia, hvor han er blevet involveret i det colombianske narkokartel, hvor han fungerer som livvagt for en af de øverste chefer. Piet arbejder samtidig som dobbeltagent for den amerikanske regering, som han den ene gang efter den anden forsyner med vigtige tips om narkoleveringer.

Det begynder egentlig meget godt
I det første kapitel møder man en flok drenge, der venter. I begyndelsen er det lidt uklart hvad de venter på, men man fornemmer at der er et eller andet ubehageligt i gære, hvilket også holder stik. Da første kapitel slutter, er det som om at romanen ændrer stil. I første kapilet er der mange antydninger, der er med til at skabe en utryg og ubehagelig stemning, men derefter går den over i at være meget beskrivende og det fungerede slet ikke for mig.

I min optik indeholder romanen rigtig mange spændende elementer – jeg nævner i flæng: Narkogangstere, en dobbeltagent, en kidnappet politiker, mord, tortur og meget mere, men ih, hvor bliver det kedeligt. Alting bliver beskrevet til hudløshed og den stemning som egentlig blev etableret i begyndelsen fiser fuldstændig ud.

Den sympatiske forbryder
Selve karakterskildringen fungerer egentlig meget godt. Hoverpersonen Piet, der var involveret i narkokriminalitet i Sverige skildres meget nuanceret. Han er både en hårdkogt kriminel og samtidig en familiefar, der gerne vil gøre det bedste for sin familie. ”El Mestizo” som Piet arbejder for er også en meget interessant og nuanceret karakter, der både lever familielivet og forbryderlivet. På et tidspunkt får man et lille indblik i den verden han kommer fra og hvordan han er vokset op hvilket kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen, men det er desværre bare ikke nok til at gøre romanen spændende og nærværende.

Nøj, hvor er den lang
Jeg læste og læste uden rigtig at komme nogle vegne, sådan føltes det i hvert fald og lidt over halvvejs gik jeg simpelthen i stå. Jeg fik nok at ture i sumpede områder fra det ene kokainkøkken til det andet og Piets bekymringer og overvejelser om hvordan han kunne komme tilbage til Sverige sammen med sin familie. Det blev simpelthen kedeligt og det er virkelig en skam for den har rigtig mange elementer, som sagtens kunne udgøre en rigtig god spændingsroman.

Jeg har læst flere meget positive anmeldelser af romanen, så måske er det bare mig der er kommet galt ind på livet af 3 minutter, men jeg kommer dog helt sikkert ikke til at læse mere om Piet Hoffmann og hans liv og færden.