Exit West / Mohsin Hamid / 234 sider
Gyldendal. ISBN 9788702249149
Anmeldt 25/4 2018, 08:15 af Martin R. H.
Portalen mellem verdner
Portalen mellem verdner
« TilbageMed et bang, et brag, og så kan hverdagen splintre. Med en pludselighed kan tingene vendes, og ens gøren og laden kan virke som ubetydeligheder.
Den pakistansk-fødte Mohsin Hamid har skrevet en pageturner, i al fald hvis du spørger mig. Exit West er titlen, og den har værdi. Det er en eventyrlig fortælling om kærlighedens væsen, som er så utrolig og så stærk, når den slår ned i de rette og på samme tid. Det er Nadia og Saeed, den rammer.
Nadia er frigjort og sig selv nærmest. Saeed er indadvendt og ikke i stand til at ramme nogen med noget, for han vil mennesket det bedste, og han tror på det bedste i sin næste. De to mødes i et land, hvor der er meget på spil, og hvor stridende parter ikke umiddelbart vil hinanden det bedste. Volden eksploderer på samme tid som deres kærlighed til hinanden, og det er bestemt ikke de bedste betingelser, for kærligheden vokser ikke så godt på denne facon. De må forholde sig til det, og rejsen må foretages. De er så heldige, at særlige døre, krydret med magisk kraft, åbner sig for dem, og valget er derfra enkelt. Men hvor fører passagen dem hen? De flygter med hinanden i hænderne.
Det er en historie, der emmer af optimisme, og det er berigende læsning i denne tid, må jeg sige. Det er fortællingen om to migranter, der sammen rejser nye håb for mange andre mennesker, der lever som en truet dyreart.
Passagen, magisk som den er, fører først til Mykonos, hvor de flygtende finder foreløbigt ståsted, inden turen går videre til London og derpå Californien, for vores to hovedpersoner, idet kærlighedens veje skal undersøges nærmere. De kommer i kontakt med vesterlændinge, og det debatteres meget fint, hvordan vi i det vestlige samfund bliver bedt om at forholde os til flygtninge. Ikke alle er lige gode til det, men det er nødvendigt, synes bogen at fremhæve – jeg er enig. I London træder det frem, at vi ikke er så gode til at favne det, man med et fint ord kan kalde mangfoldigheden (de andre, de flygtende), for her ’indlogeres’ migranterne i huse og lejre, der er skarpt bevogtet. Er det menneskeligt?
Det er magisk realisme og en sandfærdig kærlighedshistorie. Det er mellemøstligt og med fokuspunkt i vores vestlige verden, og den har noget på hjerte.