Anton Tjekhov – novellegenrens mester. Han er på færde på ny, om end han er død. Det er forlaget Rosinante, der er med til at skabe nyt liv, puste ham og hans noveller op, så den litteraturinteresserede læser kan fordybe sig og fiske og fange adskillige stærke fortælletekniske greb.

Tjekhov er manden, der har berettet, at er der en pistol til stede i første akt, skal den på et tidspunkt affyres, for det er et prægnant forhold, og man må ikke skuffe læseren.

Jeg fandt ikke mange pistoler i min læsning af disse noveller. Jeg fandt derimod glæde ved at rejse tilbage i tid, tilbage til Rusland i 1800-tallet, hvor der var helt andre perspektiver at forholde sig til. Det var her i særlig grad forhold mellem høj og lav, en hierarkisk opdeling, standsmæssig gøren og laden, og alt var ikke ligetil.

Temaet, der går igen i disse noveller, må siges at være kærlighed, kærligheden mellem to mennesker, der fører til ægteskab. Hvad er kærlighed? Det synes novellerne at spørge om, og det er jo i sig selv noget af et spørgsmål. Det er vanskeligt at besvare, og måske er det på den baggrund, vi finder denne sætning i en af novellerne: ”Til den dag i dag er der kun blevet sagt én ubestridelig sandhed om kærligheden, og det er, at den er én stor hemmelighed.” Det kan der være noget om, for således berøres kærligheden flygtigt. Sidenhen træder det frem, at ægteskabet står som absoluttet modsætningsstykke til kærligheden. Tag den med.

Jeg erindrer, at jeg på en af mine mange ture til biblioteket som studerende stødte på Anton Tjekhov og Om kærligheden, et eksemplar, der var blevet kasseret, hvilket ærgrede mig, men samtidig blev jeg også glad, idet han, den kære Tjekhov, således kunne bo på min boghylde.

Nu er bogen genoptrykt, og jeg husker, at det er med de samme fortællinger, som mit alderstunge eksemplar rummer, hvilket ærgrer mig en smule. Hvad med Damen med hunden, en mesternovelle? Siger den ikke også noget om kærligheden? Der er så mange temmelig stærke Tjekhov-noveller at vælge imellem, og jeg kunne godt tænke mig, at flere var blevet valgt, nogle valgt fra. Det er blot min smag, der råder her. Der hersker ikke nogen tvivl om, at det er stærke fortællinger fra 1890’ernes Rusland.