Oliver Jeffers er en meget anerkendt børnebogsforfatter, kendt i særdeleshed for sine meget fine illustrationer, og således rammer vi nu to billedbøger på en og samme tid - de er bestemt en læsning værd.

Lad os dvæle ved Hjertet og Flasken, som er en mægtig fin fortælling, der tematiserer det at miste på en temmelig symbolsk og ladet vis. Pigen i fortællingen er meget typisk: Hun har alverdens tanker at tumle med, og hun bevæger sig igennem barndommen, i al fald den del af den, vi møder, med ubekymret mine og åbenhed, og det slås fast, at hun har et meget tæt forhold til sin bedstefar. Sagen er dog desværre den, at han må forlade denne verden, og den stol, han har siddet i, er nu ellers så ganske, ganske tom, og hvad stiller man så op som pige med et sorgfyldt hjerte?

Hun lukker ganske enkelt sit hjerte inde i en flaske, som hun da kan gå rundt med om halsen. Det viser sig, at hun holder op med at bekymre sig om verden, og hun forholder sig ikke til stort andet end, at bedstefaren er borte. Hjertet vil dog gerne ud, og hun har en vej at følge, førend det kan finde sted. Det er dermed en meget fin fortælling om, hvordan man kan komme ud af sin sorg og omfavne livet igen, fortalt i øjenhøjde.

Den anden fortælling er markant anderledes, for her er der virkelig fart over feltet. Vi møder en dreng. Han roder sig ud i mærkværdige konstellationer, ganske store problemer skaber han for sig selv. Han er såmænd ude med sin drage en blæsende dag. Dragen sætter sig fast i trætoppen, og nu er gode råd da temmelig dyre, for hvordan får man kaldt dragen til sig. Frede, som drengen hedder, prøver meget hurtigt at kaste sin ene sko af sted, for den må da kunne vrikke dragen fri. Skoen sidder nu også fast. Hvad med den anden? Samme historie. Da må katten Misser stå for skud, og hun sætter sig også fast. Derpå drejer det sig om en stige, en køkkenvask, en hoveddør, en orangutang - og så videre. Det vil ingen ende tage, for Frede har en mission. Han giver ikke op. Han er en vedholdende dreng, der måske, måske ikke, får held med sit foretagende.

Det er morsomt, ganske enkelt, og denne fortælling er med til at balancere den sorgfyldte sag med pigen og hjertet, så det nogenlunde går op i en højere enhed.

Jeg synes meget godt om dette - tak for læsning!