Med vanlig sans for det lumre i alle afskygninger kastede nærværende anmelder sig for nyligt over genudgivelsen af den kontroversielle Den duftende have. En bog, der oprindeligt blev skrevet i 1500-tallet, og som har været omgivet af en masse kontroverser op gennem litteraturhistorien.

Er man interesseret i censurhistorien omkring udgivelsen, kan man blot læse Stig T. Rasmussens efterskrift eller finde et utal af beskrivelser på dette internet. Denne anmeldelse vil i stedet fokusere på bogens indhold og især på, om det i det hele taget er relevant at genoptrykke et værk, der i den grad er præget af sin tid.

Når man tænker på den såkaldte ”pornoficering af det offentlige rum” og populariteten af litterær husmorporno, som vi oplever i vores del af verden på den ene side og den usandsynlig kvindeundertrykkende, sexforskrækkede, snæversynede holdning til seksualitet, der synes at herske i de fundamentale, muslimske lande på den anden, er Den duftende have en øjenåbner. For den giver den vestlige læser et indblik i, at den arabiske del af verden ikke altid har været lige så burkatilknappet, som den giver udtryk for i dag.

Selv om bogen – og det vendes der tilbage til om et par afsnit – indeholder en masse decideret lattervækkende og fuldstændigt fejlagtige betragtninger om anatomi og seksuelt overførte sygdomme, så er det stadigvæk et kuriøst værk, der også bekræfter at kønsdrift, lyst og liderlighed, i hvert fald for over 500 år siden, ansås som Allahs værk.

Det er ikke en bog, der lige så skematisk som eksempelvis den indiske Kamasutra (et værk som forfatteren – uden at nævne den ved navn – henviser til bla. på side 85 under gennemgangen af forskellige seksuelle positioner) i sit udgangspunkt. Men den er i stedet et herligt miskmask af skrøner, fortællinger, digte og ”lægefaglige” vurderinger, og forsøger at beskrive detaljer om begæret, kønsakten og de elementer, der omgiver den menneskelige seksualitet.

Mange af betragtningerne er helt lavpraktiske, som eksempelvis gennemgangen af, hvilke seksuelle positioner, der er at foretrække, hvis enten manden eller kvinden er overvægtig, eller hvis mandens lem er for kort. Andre afsnit er – set med moderne øjne – nærmest mandschauvinistiske, som eksempel hele kapitel 11, hvor manden, gennem en række små fortællinger, får indblik i, hvor listig og bedrageriske kvinder er. Her er blandt andet historien om kvinden, der forlyster sig med et æsel – men, ret beset, også kun, fordi hendes mand alt for sjældent brugte sit lem.

Mange af de små anekdoter og historier minder om de mest saftige passager fra 1001 nats eventyr, der i den fulde version også byder på ret så mange vovede fortællinger. I Den duftende have handler alle fortællingerne dog om sex og er sikkert, før i tiden, blevet læst som ren erotika, men som nok ikke i vor tid, virker nær så fysisk opstemmende, som mere tidssvarende titler.

Eksempelvis er det ganske overraskende hvor stort et fokus bogen faktisk har på at sørge for informere den mandlige læser om vigtigheden af, at kvinden opnår lystfølelse, at manden bør gøre alt for at tilfredsstille hende (og ikke kun med lemmet). For hvis han ikke magter det, og kun tænker på sin egen tilfredsstillelse, vil det uden tvivl gå galt mellem dem. Oven i det er der mange passager, der er ganske smukke, poetiske beskrivelser af kvindens herligheder, passager som må få en til at undre sig over, hvordan det er gået til, at denne hyldest til kvindens trinde former nu om dage er glemt og den arabiske kvinde, som oftest er helt tilhyllet.

Selv om bogen rummer råd om kærlighed og sex, som er lige så aktuelle i dag, som dengang de blev skrevet, bør man ikke – uanset hvilken religion eller etnisk tilhørsforhold man har – tage alle bogens råd for gode varer. Eksempelvis hedder det sig, at ”synet af skedens indre vil medføre blindhed”, at man skal ”undgå at blive liggende hos kvinden, efter du har udtømt dig for det […] er tilbøjeligt til at gøre håret gråt”, eller hvad med: ”parring med en gammel kvinde er som en dødelig gift”? (s.104-108). Det er både ganske underholdende og ikke så lidt morsomt at læse disse antikverede betragtninger om farerne ved kønsakten, men også de mange råd om, hvordan forskellige urter og naturlægemidler kan øge potensen, øge hendes lyst, sikre et godt svangerskabet eller ligefrem fungere som præservativer. Det er svært ikke at forsøge at forestille sig stakkels mænd og kvinder, der gennem århundrederne, forsøge at følge disse råd slavisk med katastrofale følger. Endelig er det også muntert at læse alle de forskellige navne på samlejestillinger og på kønsdelene, både hans, hendes og endda også dyrs!

Genudgivelsen er ud over de kuriøse og mere anvendelige råd om sex rigt illustreret af Ib Spang Olsen, hvis karakteristiske uldne streg er virkelig velvalgt. Normalt forbinder man ikke den nyligt afdøde tegner med erotiske illustrationer, for de fleste husker ham sikkert som manden, der stod bag tegningerne i deres barndoms børnebøger – bla. Halfdan Rasmussens klassiske ABC. Olsens tegninger er både flotte, sanselige og selv om de ikke decideret fungerer som anatomiske illustrationer til at ledsage de beskrevne samlejestillinger, så virker de velvalgt til udgivelsen. De læsere, der har førnævnte danske udgave af 1001 nats eventyr stående på hylden, kan godt fornemme ligheden i udtryk mellem Olsens lidt tungere kultegninger og de lette pennestrøg som Mogens Boysen benyttede.

Selv om hovedindholdet af Den duftende have måske har overskredet sidste salgsdato, idet der er flere er både langt mere pirrende erotiske fortællinger og brugbare håndbøger om sex på markedet, så er udgivelsen mere end blot et kuriosum, for den viser, at det er muligt at kombinere erotik og seksuel lidenskab – og ikke mindst en hyldest til kvindekroppen og alle dens hemmeligheder – med Islam. Noget, som man kunne håbe på ligefrem kunne gå hen og blive en trend igen. Men det kræver nok, at de forskellige præstestyrer rundt omkring også tillader folket adgang til denne gamle, kontroversielle tekst.