Den svenske journalist Ninni Schulman har med Pigen med sne i håret taget hul på en forfatterkarriere, der fra dette første værk tegner ganske udmærket. Efter at have levet livet i høj fart i Stockholm vender en af romanens hovedpersoner, journalisten Magdalena Hansson, hjem til sin barndomsby, der med tiden er gået hen og er blevet en ganske søvnig, lille by, der umiddelbart ikke lader til at kunne levere særligt saftige historier til den lokalavis, som hovedpersonen er blevet ansat på. Men da en ung teenagepige ikke vender hjem efter nytårsaften, og man dertil finder et lig af en ung pige i en kælder, er der pludselig masser af historier, og Magda får rigeligt at se til i den ellers så stilfærdige by, hvor alle lader til at kende alle fra gamle dage. Fra politiets side følger vi også makkerparret Petra Wilander og Christer Berglund, der prøver at få et overblik og indblik i de ubehagelige sider af byen, som ikke tåler dagens lys.

I jagten på at hitte hoved og hale i, hvad der foregår i den lille by, er der rigeligt med spor at gå efter for såvel politi og byens enlige journalist som for læseren. Gennem denne ”puslespils-jagt” fremtræder flere af karaktererne ganske stærkt på baggrund af en i høj grad troværdig og levende miljøskildring af rolige gader og levet liv, hvor mange af personernes baghistorier går flere årtier tilbage med, hvad det indebærer af tabte tråde i folks kærlighedsliv og tillidsforhold, der hurtigt genetableres. Plotmæssigt er det selvfølgelig afgørende, at man som læser ikke kan gætte, hvem jagten ender med at udpege som gerningsmand, og her klarer bogen sig glimrende og læserens gætteri sættes igen og igen på prøve, efter at nok endnu et spor skaber nye vinkler eller blindgyder for efterforskningen.

Handlingen kommer også til at fremstå realistisk for læseren, på trods af at der i historiens forløb nok sker mere end til dagligt i en rolig svensk forstadslignende by. Men især er skildringen af miljøet og hovedpersonerne, der i høj grad fremtræder som karakterer med mange lag ud over det job der giver dem en rolle at spille i opklaringsarbejdet. Magdalenas motivation for at vende tilbage til sin barndomsby lader til nærmere at være et forsøg på at slippe væk fra en noget grim skilsmisse, og med et barn fra dette kuldsejlede forhold er der selvfølgelig en nødvendig men også meget anstrengt kommunikation med eksmanden.

Som læsningen skred frem kunne denne læser godt få Magdas lidet flatterende karakteristik af sin eksmand til at stemme overens, med det billede man får af ham; han fremstår troværdigt irriterende, og Magdas irritation ligger konstant klar til at springe frem af ren udmattelse og tillidsvigt, når han ringer. Dertil kommer at romanen belyser en kritisk problemstilling i vores samfund. Hvilken vil jeg ikke nævne pga. din læsnings fornøjelses skyld, men især med det menneskelige ansigt på dette emne giver bogen en af sine vigtigste samfundskommentarer om skyld og uskyld. Schulman, der har planlagt at lade denne bog være den første i en serie med Magda og politimakkerparret Petra og Christer, viser således god form med en roman, der fodrer læselysten med både spænding og sikker karakterskildring, og jeg tror godt, at jeg vil læse med i næste omgang af serien, når den engang kommer.