Die Abenteuer des Werner Holt er udkommet i over to millioner eksemplarer. Udviklingsromanen var pligtlæsning i DDRs skolesystem men sælger stadig i stort tal efter murens fald. Den beskriver en ung mands ofte selvmodsigende erkendelsesproces med mange blindgyder og omveje.

"I en tid, hvor det ikke er ånden, der bestemmer, men knytnæven, da er det totalt overflødigt at pumpe denne såkaldte visdom ind i de unge mennesker".

Sådan hedder en falsk læresætning tidligt i romanen Die Abenteuer des Werner Holt - Roman einer Jugend. Kun få af romanens unge hovedpersoner sætter spørgsmålstegn ved den falske lære. Nogle af dem bliver slået ihjel som ynglinge. De, der overlever, når at få en visdom, der til gengæld er meget dyrt betalt.

Antikrigsromanen var fast pensum på alle enhedsskoler i det tidligere DDR, og mens megen af arbejder- og bondestatens pligtlæsning røg i glemslen sammen med jerntæppets fald, er Dieter Nolls roman evigtgyldig.

Det gamle østtyske Aufbau Verlag, der på det hårde tyske forlagsmarked har klaret omstillingen fra Volkseigener Betrieb til Gesellschaft mit beschränkter Häftung, har genoptrykt romanen som billigbog.

Tidsdokument
Læsningen kan anbefales, hvad enten man er pacifist eller har en tro om, at militær magtanvendelse nogle gange er en nødvendighed. Da bogen udkom i 1960 blev Dieter Noll udråbt til "Anden Verdenskrigs Remarque" i såvel den østtyske som den vesttyske presse - med henvisning til Erich Maria Remarques tidsdokument Intet nyt fra Vestfronten, der skildrede en ung tysk soldats oplevelser under Første Verdenskrig.

Stærk realisme
Ligesom Intet nyt fra Vestfronten er Die Abenteuer des Werner Holt en selvbiografisk roman, der med stærk realisme skildrer unge soldaters totale desillusion og et sammenbrud af al værdi og moral. Bogens hovedperson, Werner Holt, der til at begynde med er ét med førerstaten, tager til sidst et voldsomt opgør med ondskaben. Det sker efter, at han mister sin bedste ven, Gilbert Wolzow - blodsbroderen, som Werner Holt selv forinden har vendt sig imod efter først at have dyrket ham som en førerskikkelse.

Faderens rolle
Werner Holt er ud af en familie splittet af nationalsocialismen. Faderen er videnskabsmand og siger nej til en velbetalt stilling i den tyske storindustri velvidende, hvad den kemiske produktion skal bruges til i udryddelseslejrene i øst. Faderen tager konsekvensen, isolerer sig på et loftskammer og skilles fra moderen, der er nazi-medløber.

Werner Holt sendes på gymnasium i en mellemtysk lilleby og bor på en privat pension, hvor han ikke behøver at kere sig om levestandarden. Han lever i en materiel idyl blandt skolekammerater af den højere middelklasse i et Tyskland hærget af 30ernes nød.

I den ellers fremragende østtyske DEFA-filmatisering fra 1965 får beskrivelsen af dette velbjærgede ungstudentermiljø en drejning over mod det kapitalistisk-militaristisk dekadente, som man kan lede forgæves efter i bogen.

Werner Holt og de andre 16-årige kammerater gør oprør mod de lærere, der forsøger at indgyde dem en smule lærdom og slipper godt fra det. Det eneste, de venter på, er at komme i krig, sultne efter eventyr og efter at få bevist deres manddom i kamp for fædrelandet. Virkeligheden begynder som Flak-hjælpere (Flak = Fliegerabwehrkanone) i luftforsvaret af de store byer i Ruhr-distriktet. Med ringe resultat. Kanonerne er lige så utilstrækkelige som uddannelsen af de unge mænd.

Werner Holts første illusion brister, da han i Essen i beskyttelseskældre med kvinder, børn og gamle oplever den frygtelige bombning rettet mod civile tyskere.

Troskab eller flugt
I 1944-45 sendes han med de samme gamle skolekammerater til Schlesien i den håbløse kamp mod den hastigt fremrykkende Røde Hær.

Fronterne er uklare, tilbagetrækningerne kaotiske, og langsomt forvandles Werner Holts holdning. Han hjælper slovakiske partisaner på flugt og vakler mellem den troskab, han har lovet over for vennen Gilbert Wolzow, og håbet om at kunne undgå apokalypsen og desertere.

Gilbert Wolzow er i bogen en førerskikkelse blandt de unge mænd. Han er ud af en preussisk officersfamilie, fanatisk opslugt af krigsteori og krigshistorie, og næsten en parodi på preussisk militarisme. Hjernevasket, enfoldig og farlig. Parodien får ironisk nok ikke for lidt, hverken i bogen eller filmen. Ironisk fordi DDR jo også på dette punkt var fuldt på højde med Preussen.

Mens romanen går kronologisk frem mod Werner Holts erkendelse, spiller filmen fremragende på flashback-effekterne. Her ser man den lidt uudgrundelige og ulykkelige Werner Holt (mesterligt spillet af Klaus-Peter Thiele) se tilbage på de hændelser i fortiden, der nu får en direkte konsekvens i de korte og dødsensfarlige momenter ved fronten.

Ynglingenes manglende visdom får et resultat: En knytnæve, der er rettet mod dem selv. Mødet med SSernes rædselsgerninger slår benene væk under alle de unge mænd - for Gilbert Wolzow bliver det med en løkke om halsen.

Stor film
Romanen er fængslende, og filmen meget stærk. Filmen viser også, at DDRs filmkunst ikke blot begrænsede sig til jævne tv-serier, som man i dag kan le ad. Når man tænker på, at filmen er produceret i 1965, bliver man desto mere imponeret. Perspektiveringen, klipningen, vægtningen på ansigternes mimik i kontrast til replikkerne og de meget intensive krigsscener gør, at filmen svær at ryste af sig.

I 1963 udgav Dieter Noll en fortsættelse af Die Abenteuer des Werner Holt. Romanen om de unge mænd i Hitlers uniform har undertitlen Roman einer Jugend. Men fortsættelsen bærer den samme hovedtitel med undertitlen Roman einer Heimkehr og beskriver Werner Holts tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland som en ung, arret mand.

Det er en udviklingsroman, hvori Werner Holt - meget idealiserende - finder nye perspektiver i socialismen og genopbyggelsesprocessen i DDR. Romanen grænser måske til propaganda, men kan omvendt læses med kendskabet til forfatterens egen baggrund i hukommelsen. En stor del af romanstoffet er Dieter Nolls egne oplevelser. Han blev sendt i krig som Luftwaffenhelfer og blev senere soldat. I 1945 endte han i amerikansk krigsfangenskab, og året efter trådte han ind i det tyske kommunistparti og var efter 1949 redaktør og forfatter i DDR. Da Sovjetunionen rykkede ind i Prag i 1968 var Dieter Noll sammen med 44 andre fremtrædende DDR-forfattere med til at forsvare indrykningen som "en nødvendig forudsætning for freden i Europa og den succesrige kamp for socialismen i hele verden".

Filmatiseringen er i sort-hvid og findes på DVD (længde: 163 minutter). Kan købes på www.amazon.de.