Tarek Omar inviterer i MuhameDANEREN læseren ind i en verden, de fleste danskere blot har et overfladisk kendskab til gennem medierne: nydanskerens møde med Danmark. Tyve fiktive nydanskere portrætteres i værket, hvor Tarek Omar, der selv er af arabisk afstamning og derfor nydansker i Danmark, ud fra sin insiderviden og oplevelser med forskellige befolkningsgrupper i Danmark trækker på sin erfaring i skildringen af forskellige personer med anden etnisk oprindelse i Danmark på tværs af etnicitet, køn og alder.

Tyve fiktive karakterer
Bogen præsenterer således tyve forskellige, fiktive personer, hvor omdrejningspunktet er nydanskerens møde med den danske kultur med dertilhørende kultursammenstød, identitetsforvirring, længsel efter kulturelle traditioner og meget mere. Af bogens karakterer kan bl.a. nævnes den tyrkiske dreng, der opdager sin nationalitet og religion i bruseren efter idrætstimen, da han indser, at ”hans tissemand ser mærkelig ud. Den har ingen hat på”.

Eller imamen som er besat af porno og skammer sig over sin besættelse til en grad, hvor hans gerninger står i direkte modsætning til hans religiøse overbevisninger. Eller historien om Oliventræet, der i al sin smukhed bliver revet op med sine rødder og plantet i et område med ene grantræer. Oliventræet forsøger ihærdigt at blende ind med de omgivende træer til et punkt, hvor dets oprindelige skønhed falmer, og det dør. Grantræerne anerkender aldrig oliventræets forsøg på at passe ind og accepterer end ikke oliventræets i dets sidste stund. Eller skoledrengen Ashraf, der ihærdigt forsøger at blive Jeppes ven. Da Jeppe endelig inviterer Ashraf over, introduceres Ashraf til porno og onani, men hvad sker der, når hans familie fanger ham i det? Eller libanesiske Bilal, der i sine drømme spinder forestillinger om hjemlandets traditioner, der modstilles moderne, danske værdier og i sit faktiske møde med Libanon oplever, at han heller ikke hører til her: at libanesiske piger også går i moderne tøj, og at hjemlandet ikke opfylder hans forestillinger om et sted, hvor han hører hjemme. Men hvor hører han så hjemme?

Fokus på identitet
Tarek Omar leverer således forskellige fortællinger, der alle omhandler det at opbygge en identitet, som forener eller forkaster dele af begge de kulturer, nydanskeren står imellem samt om de problemer og den forvirring, der kan opstå i denne proces. Den handler således om danskhed og fremmedhed, Islam og sekulariserede værdier, kønskamp, integration eller assimilation - hele tiden set fra nydanskerens perspektiv. Karaktererne repræsenterer tillige forskellige nydanskere i forskellige kontekster, fra folkeskole og universitet til ghettoen og narkomiljøet og formår derigennem at beskrive nydanskeren i et mere heterogen, broget perspektiv, der nuancerer mediebilledet af den prototypiske indvandrer eller flygtning. Fortællingerne er humoristiske og implicit kritiske og symbolske for den kamp, mange nydanskere oplever, når de skal forene ophavslandets traditioner med den danske kulturarv.

Medierne fremstiller ofte et prototypisk billede af nydanskeren, der ikke ønsker at integrere sig. Denne bog formår at vise, hvordan integrationen kan forløbe på forskellige måder og hvordan integrationen kan medføre assimilation, hvor nydanskeren mister sig selv i forløbet. Selve titlen fanger problematikken, er man Muhamedaner, Daner eller MuhameDANER? Man fornemmer derigennem en implicit samfundskritik af hele integrationsdebatten, hvilket gør bogen interessant, især da den er skrevet af en forfatter, der har oplevet problematikkerne på egen krop.