To børn overværer ved et tilfælde et mord men bliver set af morderne, og så går jagten ellers. Umiddelbart kunne dette lyde som en action-packed knaldroman, og selvom handlingen holder et godt slagfast tempo, er ambitionerne væsentligt højere, og de bliver i vid udstrækning indfriet gennem bogens 360 sider.

Handlingen i C.J. Boxs roman udspiller sig i Idaho i det nordvestlige USA, hvor ranchejere ikke kan få økonomien til at køre rundt længere, og den ellers meget selvstændige ”ødemarks”-kultur bliver udfordret af økonomiens skiftende konjunkturer. Det er i dette sceneri, at flugten går, og børnene må holde sig skjult fra morderne, der er efter dem. At børnene er forsvundet vender hurtigt byens ellers rolige tempo på hovedet, og snart kommer også de nationale TV-kanaler til byen for at skildre dette drama.

Som det kan forventes, er nogle karakterer selvfølgelig tegnet stærkere op end andre, men de karakterer, der er mest fokus på, kommer til at stå ganske klart i læserens bevidsthed. I samspil med en interessant miljøskildring af en del af USA, der ellers ikke er den, der er mest fokus på i massemedierne, dannes et godt bagtæppe for en handling, der aldrig bliver kedelig eller taber tråden. I romanen findes ud over en god fortælling også en ambition i forhold til at kommentere på amerikansk identitet, og dennes forfatning i netop denne del af USA.

Med eksplicitte referencer til især en af 1800-tallets mest berømte kommentatorer af USA – franskmanden Alexis de Tocqueville – er der tydeligvis en intention om at kommentere amerikansk kultur, og hvordan denne udspiller sig i forhold specifikke temaer, der ikke skal nævnes her. Med denne reference i baghånden er det – miljøskildringen og karaktertegningen taget i betragtning – næsten svært ikke også at tænke på den såkaldte Frontier-tese fremsat i 1890erne, om hvordan den amerikanske nationale karakter skulle være formet af mødet og livet i en natur – i et uberørt stykke natur, hvor folk var nødsaget til selv at opbygge deres samfund fra bunden af. Her er det ikke for meget at røbe, at romanen tematiserer moral – heldigvis på en naturligt vedkommende måde.

Bogen er skrevet i et dejligt flydende sprog, og den er en fornøjelse at læse bl.a. på grund af Ib Poulsens meget mundrette oversættelse til dansk. Poulsen gør det godt, og det var kun meget få steder, jeg undrede mig over formuleringer: et sted er var, hvor følgende stod skrevet: en person ”fyldt med sig selv” (s. 103). Her ville ordet ”opblæst” lade til at have virket mere naturligt på dansk, men generelt er niveauet meget højt. Overordnet set vil jeg anbefale denne bog til de fleste, fordi både plottet og karaktererne er interessante, men også fordi der samtidig løber en understrøm af samfundskommentar, som gør bogens kvalitet tydelig. På flere niveauer.