Der er en god forklaring på romanens mærkelige titel , men det ville være synd at afsløre den her. Den er et resultat af et af de temaer eller en af de betydningsstrukturer, forfatteren Thorstein Thomsen har digtet ind i filminstruktør Detlef Siercks livshistorie, og den var næppe gået, hvis han havde valgt at skrive bogen som en biografi. Der findes faktisk en Sierk-biografi af Michael Stern fra 1979, og Thomsen nævner den på s. 421 sammen med nogle andre vigtige kilder til den virkelige og ganske forbløffende historie om en engang berømt men nu næsten glemt filminstruktør.

Sierck blev født i Hamburg år 1900 af danske forældre, men hans historie er mere en tysk kunstners historie, som følger de store op- og nedture i århundredets første halvdel: Første verdenskrigs ydmygelse af Tyskland, Weimar-republikkkens skrøbelige demokrati og kaotisk-blomstrende kulturliv, nazisternes magtovertagelse og ensretning af kultur- og kunstlivet, Anden Verdenskrigs rædsel og vanvid, Tysklands genrejsning af asken.

Som teater- og senere filminstruktør er Sierk absolut med i forreste række, indtil han på grund af sit andet ægteskab med den jødiske skuespillerinde Hilde må forlade Europa (og sin ariske søn af første ægteskab) – med den allersidste passagerbåd fra Amsterdam i 1938. I USA transformeres han – langsomt og med mange vanskeligheder og svinkeærinder, herunder manuskriptslaveri, anti-kommunisme og hønseavl – til Hollywood-instruktøren Douglas Sirk, som i 50erne opnår både kommerciel succes og berømmelse, især med de film, hvori han gør den unge, flotte Rock Hudson til det vi i dag kalder en mega-stjerne.

På toppen af sin karriere, i 1958 efter succes’en Imitation of Life trækker han sig tilbage og flytter til Europa, hvor han og Hilde lever et stilfærdigt liv i næsten 30 år og oplever at blive anerkendt af et koryfæ som Fassbinder, hvis mesterværk Angst æder sjæle op faktisk er et remake af Sirks All That Heaven Allows. Filmkyndige ved den slags, ligesom de ved at Sierk/Sirk i dag er anerkendt som en af filmhistoriens store instruktører. Det er en klangbund for romanen.

I slutningen af bogen skiller forfatterens stemme sig pludselig ud fra fortællerens, og vi får Thomsens personlige forklaring på, hvorfor denne historie og denne skæbne har været så vigtig for ham at fortælle. Det er en motivation, der er til at forstå – det er personlige historier, der spejler sig i hinanden. Men som litterært greb finder jeg det ikke særligt vellykket. Især ikke fordi romanen i forvejen tynges af en gammeldags alvidende fortæller, der tilsyneladende kun er nødvendig for, at Thomsen kan fortælle læseren, hvad der videre hændte nogen af de mere prominente bipersoner, efter de forsvinder ud af Detlefs/Douglas’ liv. Jeg ville have foretrukket et efterord, der – på linje med historiske spillefilms postscripts i rulleteksterne – samlede disse oplysninger i et særligt afsnit. Det kunne have fået den i øvrigt helt kronologisk anlagte fortælling til at stå renere og stærkere, hvad den ville have vundet ved. Detlef og Helene er et spændende par med en vanskelig og gribende historie omgivet af primært autentiske bipersoner, som Thomsen formår at skitsere med få streger og enkle midler.

Det kompositoriske hovedgreb – som forfatteren bekræfter på de sidste 10 sider – er at Sirk er en moderne Odysseus og hans historie en Odyssé, som han selv gradvist bliver bevidst om og styret af. Det forklarer det ellers uforståelige brud med Hollywood og USA, afvisningen af alle fristelserne til at lave film efter hjemkomsten til Europa, ligesom fristelserne undervejs i Sirks liv er klare paralleller til Odysseus møder med lotusspiserne, Kirke og sirenerne.

Jeg erindrer ikke at have set nogle af Sirk/Sierks film, og jeg har heller ikke læst sekundærlitteraturen, som romanen bygger på, men føler mig både underholdt, bliver overrasket og godt informeret, når fortælleren fører mig gennem det avantgardistiske teaterliv i Weimarreplublikken (hvor Sirk i 1933 iscenesatte uropførelsen af Will/Kaisers opera Der Silbersee i Leipzig), i UFAs studier i Berlin (hvor Sirk er på sporet af et nyt og moderne filmsprog), og i Universals studier i Hollywood (hvor Sirk efterhånden når frem til at integrere social kritik i storsælgende, populære film). Store dele af romanen er elementært spændende, både i de store historiske linjer og i detaljen, hvor hovedpersonernes tanker og følelser fremstår meget troværdige. Uanset hvor meget autentisk stof, der måtte være i historien og ægteskabet mellem Detlef og Helene, lykkes det Thomsen at skrive en stærk fortælling om deres forhold, med korte og lange adskillelser, med indre og ydre udfordringer, med affærer og fortielser, med ambitioner og svigt. Det er mennesker på godt og ondt, og det er spændende at følge deres vej gennem en verden, der er så utroligt anderledes en vores verden er nu.

Eller er den? Det får bogen også læseren til at reflektere over, og det er ikke nogen ringe kvalitet.