Preeta Samarasan er født i Malaysia, men flyttede til USA som teenager. Her fik hun en MFA i Creative Writing fra University of Michigan. Hun bor i dag i Frankrig. Aften hele dagen er hendes første roman og beskriver familien Rajasekharans historie og dagligdag fra slutningen af 1950’erne og frem til 1980. Familien er bosat i Ipoh, Malaysia, og er af indisk og tamilsk afstamning.

Bogen beskriver en familie bosat i Malaysia i begyndelsen af 1980’erne. Her bliver den fattige tjenestepige bortvist i vanære fra en velstående familie, beskyldt for at have forvoldt bedstemoderens død. Her hersker der dog en vis mystik omkring, hvad der virkelig er sket, og hvem der virkelig står bag bedstemoderens død.

Bogen beskrives ud fra seksårige Aashas perspektiv, der observerer familiens bizarre opførsel og prøver at finde hoved og hale i situationen med Chellam. Familien er oprindeligt indvandret fra Indien og bor nu i ”Det Store Hus” i et gammelt velhaverkvarter i byen Ipoh, altså en relativt velstående familie, der på ydersiden lever sammen harmonisk. Samfundet er stadig meget præget af sin fortid som engelsk koloni med klar klasseopdeling. Familien Rajasekharan bor således i et hus af en gammel skotte, hvis datter og kone begik selvmord og Chellam ser ofte datterens spøgelse. Rajasekharan regner sig således for en overklassefamilie og behandler tjenestepigen Chellam derefter, de føler således, at de har reddet hende fra hårdt arbejde og tidlig prostitution, da de tager hende ind for at passe på faderens gamle mor, en kvinde som er umulig at have med at gøre.

Aasha ser meget op til storesøsteren, som dog har et fjernt forhold til hende og holder hende på afstand, men Aasha kæmper videre hvert sekund for at blive inddraget i søsterens værelse. Men da søsteren beslutter sig for at tage til USA for at læse, føler Aasha at hendes verden vil brase sammen. Familielivets sande side kommer langsomt til overfladen gennem Aashas fortællinger, bl.a. om moderens ganske primitive liv med en sindssyg mor, om hvordan hendes velstående far tog konen til sig for at få en ydmyg kvinde, der syntes taknemmelig for at have fundet en højtuddannet advokat som faderen. Dog reagerer moderen modsat, efter hun bliver gift, da hun føler, at hun må ”spille med” og virke fin, nu hvor hun er blevet gift ind i overklassen. Dette medfører, at faderen føler sig negligeret og indleder affærer, hvor han finder lykken. Man hører således også om onklen, der modsat faderen har levet livet, brugt en masse penge uforsvarligt, men har været sand mod sig selv og opleves som et frisk pust i den ellers rigide familie. ”Onkel Rumas” besøg ender dog skandaløst, med gråd og skænderier. Derudover beskrives det, hvordan bedstemoderen terroriserer i hjemmet, bl.a. hendes utaknemmelige opførsel over for tjenestepigen Chellam.

Da bedstemoderen dør efter et uheldigt fald på badeværelset, beskyldes Chellam for ulykken og bortvises i vanære. Men Aasha er den eneste, der ved, at denne bortvisning er uretfærdig mod Chellam, men selv unge Aasha fornemmer, at det er bedre at lade Chellam blive syndebuk, da sandheden ikke tåler dagens lys. Men hvem har virkelig stået bag forbrydelsen?

Aften hele dagen er således historien om en familie præget af mange interne konflikter, men samtidig giver den et billede af Malaysia og de interne klasseforskelle, f.eks. eksemplificeret i forhold til måden, hvorpå den fattige tjenestepige Chellam behandles, men også ved konkrete beskrivelser af de uroligheder mellem etniske grupper (især malajer og kinesiske indvandrere), der præger landets politiske situation.

Bogen er skrevet i et flot og malende sprog, og der er god indre sammenhæng igennem bogen. Dog er bogen til tider ganske langtrukken med for få spændingsmomenter, der til tider gjorde, at jeg mistede fokus. Til tider følte jeg også, at selve fortællingen, den historie Samarasan ville fortælle, var for vag til så lang en bog. Derfor sidder jeg tilbage med en lidt ambivalent følelse i forhold til bogen, der på nogle områder indeholder spændende problematikker både på samfundsmæssigt og familiemæssigt niveau, men samtidig mangler bogen den gennemslagskraft, der gør en bog rigtig spændende.