Darina al-Joundi er født i Libanon og bor i dag i Frankrig. Fra hun var otte år, har hun optrådt på fjernsynet og arbejder i dag som skuespiller og instruktør. Bogen begyndte som et åbent brev til hendes afdøde far, som hun i 2006 viste til forfatteren Mohamed Kacimi, og som blev så grebet af hendes historie, at han overtalte hende til udgivelsen af denne bog. Bogen er en samling af erindringer fra hendes opvækst i det borgerkrigsramte Libanon.

Romanen starter ved Darinas fars dødsleje, hvor Darina, efter sit fars ønske, skælder familien ud for at spille religiøse sange ved hans dødsleje, da dette var imod hans ønske. Ja det er en beskeden beskrivelse af faderens holdning til religion. Darina går bogen igennem i dybden med at fremstille hendes fars særpræg; en mand, der gik imod strømmen. Han opdragede sine piger til at være frie og ikke være bundet af religion. ”Piger så længe jeg er i live, vil jeg ikke se nogen af jer vende røven i vejret for at bede, endsige sulte sig selv for at holde ramadan […] I skal aldrig forære jeres røv til himlen. Til mænd lige så meget som I vil, men ikke til Vorherre. I har ret til at drikke, gå i byen, miste jeres mødom, blive gravide, men jeg gentager, jeg vil ikke se nogen bede eller faste i mit hjem”. Dermed var Darinas opdragelse ganske anderledes end mange andre muslimske pigers i og med, at religion ikke fyldte noget i hendes liv. Hun vidste end ikke hvilken religiøs baggrund, hun havde, før borgerkrigen mellem muslimer og kristne brød ud i Libanon.

Denne krig forandrer landet, og alle beboerne i landet tages til gidsel i landets sammenfald. Darina selv bliver vidne til flere menneskers henrettelse og oplever pludselig splittelsen mellem religiøse tilhørsforhold på egen krop. Dette har dog modsat virkning på Darina. Desto mere religionerne udkrystalliseres, desto mere afstand tager hun fra religion. I teenageårene lever Darina et vildt liv med sex, stoffer og andre udskejelser – med faderens velsignelse. Men da faderen dør får piben en anden lyd, Darina kommer nu til at mærke familiens vrede og ønskede indskrænkelse af hendes frihed.

Historien i sig selv er enestående. At en arabisk pige tør udtale sig så vovet og frit er ikke noget, man oplever hver dag. Især dens skarpe beskrivelser af religion kan kun tænkes at skabe forargelse, men det gør bogen interessant. Darinas sjove påfund i opvæksten får læseren til at grine med hende, da man lever sig ind i situationerne og deres forlegenhed. Bogen er et frisk pust af en pige, der går imod strømmen – selvom de færreste fædre (mellemøstlige eller ej) ville billige hendes vovede opførsel og eksperimenter med stoffer og sex. Men det er en chance for at opleve de andre typer af mennesker, der præger det libanesiske bybillede, end de man ellers ser. Det er en beskrivelse af afvigerne.

Det er tillige en historie om den indvirkning, som hendes far havde på hendes liv, og hvordan faderens autoritet underspilles efter hans død. Da fik piben en anden lyd – hans elskede plade med sangeren Nina Simone holdt op med at spille – og friheden for Darina var ovre. Bogen kan anbefales som et lille pust og en bog, der virkelig er grænseoverskridende i sin beskrivelse af religion.