Det var alt andet end mainstream, hvad der blev serveret ved denne koncert. Den internationalt funderede jazztrio Phronesis gav den fyldte sal noget jazz at høre, som både kvalitativt og stilmæssigt skiller sig ud fra mængden.

Navnet Phronesis kommer af græsk og betyder »praktisk klogskab«. Trioen blev stiftet af den danske bassist Jasper Høiby i 2005 og har siden haft hjemme i Storbritannien, og det er også her, bandets fem albums er blevet udsendt.

Med bas, trommer og flygel er besætningen klassisk, men resultatet er det ikke. Især rytmisk går Phronesis sine egne veje. Den svenske trommeslager Anton Eger kørte koncerten igennem med en heftig, fejende puls med store overraskelser - til ballader brugte han filtkøller og til de storladne, tempofyldte numre bankede han løs med hviskere. Et paradoks, der havde en forbløffende virkning.

Jasper Høiby spillede med en varieret groove, og den britiske pianist Ivo Neame var uforudsigelig i sine improvisationer. Phronesis kom ud i alle kanter og udforskede en moderne og kompleks form for jazz samtidig med, at den tog publikum alvorligt. Der er set og hørt eksempler, at de to ting ikke altid går i spænd.

Koncertsalen var godt fyldt, og Høiby konstaterede ikke med urette, at det var lidt af en bedrift sådan en aften, hvor jazzmusikerne også skulle konkurrere med julemanden.

Mens der blev skyllet punch ned på de tyske julemarkeder i Lübeck, blev der her inden døre kræset med en energisk jazzstil, hvor der ikke blev skelnet synderligt mellem ensemblespil og soloridt. De tre musikere fulgte hinandens vilde ridt gennem energiske improvisationer, og sammenspillet virkede nærmest telepatisk at følge.

Hvirvlende trommespil
Det udvalgte materiale var pluk fra trioens fem albums. Der var »Happy Notes« fra 2010-cd’en Alive præsenteret med en fed, funky bas og et hvirvlende trommespil. Der var »Urban Control« og »Herne Hill« fra 2014-albummet Life To Everything, to dynamiske og ekspressive numre med karismatisk energi. Og der var nye numre, der ikke tidligere er blevet spillet før på denne Phronesis’ store Tysklands-turne.

Phronesis spillede, så det lød både indlysende og forbløffende på en og samme gang.