En vilter klarinet blev holdt fast af pumpende og skæve beats. Channe Nussbaum sang så det sørgmodige blev forenet med det festlige, og inde længe var der kædedans på gulvet i spillestedet Volksbad, hvor de mest oplagte blandt publikum tog hinanden under armen til en energisk svingom.

Den dansk-jødiske sangerinde Channe Nussbaum ramte nerven i klezmermusikken og i publikum, da hun var i Flensborg for at give koncert med sit faste orkester, Spielniks. At kalde det klezmer er måske at stramme den. Det er nærmere en slags jiddisch pop med en moderne og personlig fortolkning af klezmermusikken. Med Torben Steno på elguitar får musikken en rocket attitude, der er med til at give den traditionelle lyd en kant. Blandet med en hvirvlende himmelfart af klarinetmelodier og sigøjnerrytmer bliver musikken blæst ud over scenekanten - og her var det lille og intime spillested Volksbad et taknemmeligt sted.

Noget herligt skrammel
Koncerten var en blandet pose af numre fra Channe Nussbaums gamle og gode albums Jidishe Mame og Copenhagen Klezmer, som hun i 1990erne udsendte med Spielniks - og Spielloks, som de også kaldte sig. Og det dansk-tyske sammensurium fra albummet Alt und aggresiv. Noget herligt skrammel af musik - fyldt med humor, kitsch og kvalitet. Der er blevet mindre af Channe Nussbaum. Ligesom mange andre danskere er hun blevet angrebet af en fitness-virus, og det er gået ud over både mormordeller (»Fleischgardinen«, som hun kaldte dem på tysk) og andre runde former.

Skæve musikalske hoveder
Men der er ikke blevet mindre af hendes optræden på en scene. I Finkelstein (en historie om en jødisk mand, der elsker diamanter) fremmanede hun en skæv blues med masser af dybde. På hjemmekomponeret tysk bekræftede hun 95 procent af publikum om, at Erfahrung ist sexy. Et statement, som flere tyske radiostationer også har taget til sig. Titelnummeret Alt und Aggresiv var ikke blot en hilsen til gnavne gamle m/k'ere, men også til manden med Tysklands mest gennemførte sideskilning: Fodbold-eksperten Günter Netzer.

Spielniks er et hold skæve hoveder. Ud over Torben Steno, der har en mening om dette og hint, er det Jens Tolsgaard på harmonika, Peter Nielsen på bas, Morten Krøgholt på trommer og Peter Jessen, der spillede klarinet med så gennemført melankoli og følelse, at man næsten ikke kan tro, han har så pæredansk et navn.

Koncerten var o.k. besøgt, hvis man betragter det fra den gennemsnitlige udkigspost i Flensborg. Men anlægger man en mere ambitiøs optik kan man også kalde besøgstallet direkte tarveligt - især i et grænseland, der netop har søgt om at få en europæisk kulturhovedstad. Måske er det det, juryen bag udvælgelsen af de europæiske kulturhovedstæder netop har gennemskuet: At grænselandet virkeligheden er en kulturel provins. Nu har klezmer i den grad reddet på en bølge - den man kalder for balkanbølgen. En trend inspireret af sigøjnerinspirerede rytmer og toner, som den københavnske undergrund især har taget til sig. Channe Nussbaum & Spielniks er i en boldgade, der i Danmark for alvor fik medvind med bandet Klezmofobia, der fik en tilfældig pladekontrakt med discountkæden Tiger (ironisk nok) og senere har fået et mainstream-publikum til at gå helt amok.

Set fra det perspektiv er fremmødet til en så fantastisk koncert for sølle.