Lukkede man øjnene i Sct. Jørgen Menighedshus, kunne man glemme, man var i Flensborg og se sig stå ved et bindingsværkshus i De sydfynske Alper eller i Sønderho på Fanø, hvor den traditionelle dans og folkemusik findes endnu - her i et stykke udkant af Danmark, hvor de lokale er rigtig glade for at bo.

Den danske folkrocktrio Tumult spillede denne septemberaften i den lille danske kirkesal i det østlige Flensborg for et beskedent, men meget lyttende publikum. De tre musikere bliver næppe rige og berømte på deres musik, tænker man, mens man lytter til muntre sange som Pris på gris, Vandet i floden og Op på hesten - den sidste i øvrigt en kærlig lussing til en god ven, der er sunket ned i et dyb hul og har brug for et spark bagi.

Men musikken er autentisk og befriet for format-tænkning. Det minder om den gamle købmand, som vi alle sværmer om, men ikke handler i, når det kommer til stykket. Forskellen er måske blot, at her er en lille niche i musiklivet, som giver os en pause fra poppens mainstream og al det kommercielle glimmer, der følger med i den store musikindustri. Derfor flyver humlebien sikkert hen over traditionernes danmarkskort, uden at der går Morten Korch eller kakkelbord i det hele.

Fylder 20 år i 2019
Tumult fylder 20 år i 2019. Forgrundsfiguren Jørgen Dickmeiss er den eneste, der har været siden begyndelsen. Han håndterer en violin - og ind imellem også mandolin - på god, gammel og gennemført hyggelig danske spillemandsmaner. Han synger også, men det er ikke hans styrke. Til sin venstre side i kirken havde han Mikkel Grue, der vekslede mellem akustisk guitar og én med strøm på. Tumult er blevet kendt for sin folkrock med udgangspunkt i folkemusikken og ikke omvendt. Ved koncerten i Flensborg var der dog en overvægt af den akustiske folkemusik med knap så megen rock. Den intime kirkesals akustik indbød vel nærmest til det. 

Jens Kristian Dam skiftede mellem percussion og trommer og spædede til det sprælske udtryk i koncertens to sæt. Publikum fik god swingende folkemusik, der nok kunne sætte gang i de indre billeder. For folkemusikken kan også koge suppe på det, der sker mellem mand og kvinde - og det der desværre nogle gange ikke sker. Men folkemusikken kan også, uden at det bliver patetisk, lovprise hjemstavn og natur. Det gjorde Tumult - med god lyd og i en smuk klang - med nummeret Hindsholm, der fabulerer om halvøen Hindsholm på det nordøstlige Fyn, så man får lyst til at besøge denne smukke afkrog, som man ellers som oftest drøner forbi på vej over Fyns land.

Jørgen Dickmeiss kan skrive gode melodier og tekster, men nogen stor sanger er han ikke. Det gør heller ikke noget, for det er det instrumentale og materialet, der er det interessante i Tumult.