Der skete meget godt i 1990erne. Amerikanske The Mavericks havde for eksempel en succes med deres skønne blanding af af pop, country og latinamerikanske lækkerier. De kan spille med et overskud, man kun møder hos ganske få bands.

Musikken swinger fra to yderpunkter - fra country til salsa, og ind imellem det hele er der rockabilly, pop, flere forskellige latinske retninger og texmex, som den spilles i Texas og Mexico.

Bandets faste kerne er Raul Malo (hvis forbillede tydeligvis er Roy Orbinson), trommeslageren Paul Deakin, den viltre guitarist Eddie Perez og keyboarderen Jerry Dale McFadden, der ud over at komponere filmmusik også elsker at iklæde sig sjove hatte og gå i super-grønne jakkesæt. Med på turneerne er desuden en blæsersektion, en gulvbas, lidt akkordeon og jævnligt også percus­sion. Otte mand er med på holdet, og de sørger tilsammen for et varieret lydbillede med mange spændende facetter. The Mavericks har holdt en pause nogle år, men er nu samlet igen for fuld styrke.

Månen skinnede bag et let skydække, og der var et hyggeligt grønt lys på træerne foran Open Air-scenen på Tønder Festival, da The Mavericks landede i marsken og gav en festkoncert. Den startede med en lidt tilbagelænet attitude, men fik mere og mere fart på hen ad aftenen. 

The Mavericks har hjemme i Miami, hvor et stort cubansk eksilsamfund holder til, og den spansk-cubanske arv kan høres i musikken. Det er primært forsangeren Raul Malo, der har taget arven med sig fra sine forældre. De flyttede til Miami i 1950erne, og her er Raul Malo vokset op med et væld af andre inspirationskilder.

Det forunderlige ved at lytte til The Mavericks er, at nogle gange hører man lige pludselig lidt country. Sekunder efter er countryen væk, og så titter der lidt rock eller blues frem, mens den ubekymrede latinske tilgang hele tiden ligger og simrer og bryder frem.

Raul Malo croonede både egne numre og kopinumre som Harvest Moon af Neil Young og Roy Orbinsons Blue Bayou. I Tønder var der dømt dans til kvikke og spændstige numre som As Long As There’s Loving Tonight, Dance The Night Away og All Over Again. Det var noget, der tydeligvis faldt i publikums smag - lige fra de forreste rækker til de bageste lidt mere easy ­going kolonner blandt publikum helt oppe ved kunstmuseet.

Den koncert gav simpelthen et ordentligt kick. Ja, man kunne tage helt beruset derfra uden at have en eneste promille i blodet.