- Fy for helvede….. hvor er I dejlige, råbte Nephews forsanger Simon Kvamm til publikum på spillestedet Max i Flensborg, hvor bandet gav sin første koncert i 2018.

Man tror, han skal til at sige noget negativt, og så siger han i stedet for noget positivt. Det hænger ikke sammen, og det skal det jo netop heller ikke. Kvamm spiller med ordene og vender tingene om.

Nephew har holdt nogle års pause fra offentligheden. 2018 turneen er den første siden en serie live-optrædener i 2014. Den sidste koncert var på Smukfest i Skanderborg for snart fire år siden.

Koncerterne i 2018 kommer dog til at tælle på én hånd. Flensborg lige syd for grænsen var det første sted. I Danmark er der i efteråret annonceret blot to store koncerter I Jyske Bank Boxen i Herning fredag den 5. oktober 2018 og Royal Arena i København lørdag den 6. oktober 2018.

Nephew stiller nu op som sekstet i en 2.0 version. Mandehørmen er fortyndet med Marie Kold-Kjær Højlund, der spiller keyboard og synger backing, mens Simon Kvamm, Kristian Riis, Kasper Toustrup, Søren Arnholt og René Munk Thalund både statusopdaterer og tillader sig det, som alle vi andre ikke må, når vi skal gøre os i samfundet: At være på bagkant med udviklingen. Fornyelse skal der jo til - om det så blive bedre af det eller ej. Flere af Nephews gamle numre fik ved denne koncert en ny behandling - blandt andet “Superliga” og “Frankenstein (i Ring part 1)”:
“Død for mig, du' død for mig, du’ død - Ved du godt, du' død?”

Musik fra teaterakoncert
I 2017 var Simon Kvamm og Marie Kold-Kær Højlund med i en teaterkoncert på Aarhus Teater, hvor guf fra den danske sangskat blev forvandlet til moderne hits. “Sig månen langsomt hæver” var noget af det, Nephew havde taget med fra teaterkoncerten til Flensborg - et eksempel på Simon Kvamms fine melodiske måde at bygge en sang op på.

“007 Is Also Gonna Die” sang Kvamm til os alle sammen - og pegede rundt på publikum Jeg skal dø. Sidemanden skal dø. Om 100 år er vi her ikke mere. Men ved koncerten var alle totalt i live.

Nephew er nullernes store koryfæer og havde i Max stadig en god melodi og et fint groove. Bandets EP Vinter - i - ring fik ikke voldsomt gode anmeldelser, da den udkom tidligere på året, og klarer sig heller ikke specielt godt på salgslisterne, men det var det gamle publikum var kommet for at høre. Det er vel Simon Kvamms personlige tekster, der trækker, og det elektroniske musikunivers af smukke popsymfonier, der holder ved. Desuden er Kvamm en mester i positiv massesuggestion. Den trange scene i Max levnede ikke plads til de store dikkedarer, men forføreren Simon Kvamm udnyttede nogle af sine mange talenter med veloplagt deadpan-komik og hans selvironiske kontrolfreak-facon. Han er et spændende paradoks af en distanceret ironiker og en selviscenesættende entertainer. Hans mimik og timing var som sædvanlig ganske underholdende - også selv om man måtte have set ham vende og dreje indgangene på en anden måde ved danske festivaler og koncerter.

En samlende faktor
Nephew har sunget sig ind på danskernes cd-hylde eller iTunes-samling. Sprøjtet det ene hit ud efter det andet. Fy for helvede, hvor publikum havde det dejligt den aften.

Men Nephew har også skeptikere. Intellektuelle, feinschmeckere og folk, der godt kan lide at gøre opmærksom på sig selv. De var sandt for dyden ikke at finde ved denne koncert, hvor det eneste, man kunne være utilfreds med, var, at Nephew måske ikke lige spillede ens yndlingssang.

Man må blot konstatere, at der er få andre danske bands, der kan samle så meget, som Nephew kan. Og det at samle er ikke blevet nemmere med tiden, skulle jeg hilse og sige.

Rollefordelingen til denne koncert var klar. Nephew leverede varen, og publikum kvitterede.