Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Floating Sofa Quartet
Folk Baltica 27/4-2018
Anmeldt 1/5 2018, 17:46 af Hans Christian Davidsen

Frisk luft på FolkBaltica


Frisk luft på FolkBaltica

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Floating Sofa Quartet er født i Vilnius i Litaien i foråret 2013. Fire musikere fra tre nordiske lande - Mads-Kjøller Henningsen, Clara Tesch, Malte Zeberg og Leija Lautamaja - sad ved Vilnia-floden og jammede, da et dødt svin kom flydende ned ad floden.

Navnet på kvartetten var hjemme. Det blev dog ikke Floating Hog Quartet, men Floating Sofa Quartet, der blev overskriften på de fire musikeres samarbejde. To danskere, en svensker og en finne var til “Nordtrad”-træf i Litauen - et mødested for studerende fra konservatoriernes folkemusiklinjer i de nordiske og baltiske lande.

Den unge kvartet spillede i 2018 på den dansk-tyske musikfestival FolkBaltica, der forgår i Sønderjylland og Slesvig-Holsten. Der var udsolgt. Ekstra stole måtte bæres ind ad flere omgange.

»Der er altid plads til en til, der bruger Rexona«, hed det i en efterhånden temmelig gammel reklame for deodoranten af samme navn, ,en i Eckernförde, hvor bandets koncert blev afholdt, var en Rexona ikke nok. Luften i det lokale medborgerhus var det største problem. Der var simpelthen kun ventilation nok til maksimum 130 mennesker i lokalet. Et par vinduer blev åbnet for at skaffe mere frisk luft.

Floating Sofa Quartet sørgede også for frisk luft i musikalsk forstand. Bandets indtil nu eneste album hedder The Moon We Watch Is The Same og indeholder primært hjemmelavet, traditionel folkemusik med rødder i musikernes hjemlande, Danmark, Sverige og Finland. Den næste CD kommer i efteråret 2018 og bliver en samling med nyere folkemusik. Publikum i Eckernförde fik lov til at høre noget af det, cd’en kommer til at indholde. Det bliver livlig og iørefaldende akustisk folkemusik med fløjte, sækkepibe, harmonium, akkordeon, violin og kontrabas som de dominerende instrumenter, og ind imellem lagde de to kvindelige medlemmer vokal til et par sange under koncerten.

Groovy dansemelodier
Koncerten bød på groovy dansemelodier, svenske polskaer og medrivende finske instrumentalnumre præget af akkordeon.DG@gyldendal.dk FolkBaltica dyrker fortællingen om folkemusikken, som ikke er bundet op på nationalstater eller defineret af landegrænser. Det er Floating Sofa Quartet med tre nationaliteter et godt eksempel på - selv om der på den ene sider er forskelle mellem de nordiske lande, men også nok så mange fælles træk. Meget er dog kommet sydfra. I 1700-tallet kom menuetten fra Frankrig. Et par hunderede år tidligere kom pardanse i tre-fjerdedels takt fra Polen, polska som de hedder efter oprindelseslandet (og som ikke skal forveksles med en polka). De blev godt nok spillet i Danmark, men vandrede videre til Sverige, hvor de af en eller anden grund slog langt mere igennem.

Den folkelige pardans hambo stammer til gengæld fra Sverige og er også populær i Danmark.

Alle tre genrer præsenterede Floating Sofa Quartet på højt niveau og med en ungdommelig frækhed, men også sikker teknik. Gruppens to danskere, Mads-Kjøller Henningsen på fløjte og slækkepibe og Clara Tesch på violin, har studeret på musikkonservatoriet i Esbjerg og tog hver dag færgen frem og tilbage fra Nordby på Fanø. På vadehavsøen har de også suget til sig, især på øens sydspids, hvor de er blevet godt og grundigt trænet op i sønderhoninger ved at spille til baller og fester.

De to danskere danner par, men med den anden halvdel af kvartetten bosat i Sverige og Finland, bliver der primært øvet, når Floating Sofa Quartet er undervejs på turnéer og eksempelvis har nogle dage mellem en koncert i Kappeln i Slesvig-Holsten og Marburg i Hessen, som er nogle af de steder kvartetten har spillet på sine turneer i især Tyskland.

Publikum fik en fin koncert på et pænt højt teknisk niveau.

Forrige anmeldelse
« Love Tree Ensemble «
Næste anmeldelse
» Amager Klassisk »