Vivaldis De fire årstider er blevet muzak, der kværner løs alle steder, men som den danske violinist Kim Sjøgren sagde dengang, han selv udgav den stedsegrønne og ukomplicerede musik: “Det kan Vivaldi jo ikke gøre for”.

En reduceret udgave af strygere og cembalist fra Sønderjyllands Symfoniorkester gav i februar 2018 en serie på fire koncerter med De fire årstider som blikfang på plakater og koncertprogram. Vivaldis musikalske lagkage har en lidt større appeal end blot at reklamere med, at vi her fik præsenteret et udvalgt af den ypperste violinmusik inden for barokken.

Til den udsolgte koncert i Alsion i Sønderborg var det ud over De fire årstider og Johann Sebastian Bachs Violinkoncert i a-mol (BWV 1041) også Corellis Concerto grosso, der var på programmet. I Slesvig Domkirke, Ribe Domkirke og Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld var Corelli dog skrællet fra, således at kun De fire årstider og Johann Sebastian Bachs Violinkoncert i a-mol her kunne høres.

Der var alle steder godt fyldt op med publikum, hvor de forreste stolerækker stod lige foran aftenens solist, der oven i købet også var dirigent: Alexandru Radu - til daglig fast medlem af symfoniorkestrets første violin-gruppe.

Han må ikke have været bange af sig: To-tre store koncerter, fire dage i træk og så med to kasketter på.

Der er rigtig meget positivt at sige om Sønderjyllands Symfoniorkesters brug af egne musikere som solister. Den enkelte musiker udfordres, og for publikum giver det en helt klar identifikation med det regionale orkester. Måske gør det også ham, der sidder på pengekassen, glad.

Vivaldis stærkt billedskabende koncert kalder på de store stemninger og er både taknemmelig (den er en publikumsmagnet) og utaknemmelig (vi ejer allesammen musikken, for vi har hørt så mange indspilninger, og måske kender vi endda cremen: Anne Sophie Mutter på Deutsche Grammophon, Kyung Wha Chung på Emi Classics og Giuliano Carmignola med Venice Baroque Orchestra for at nævne nogle i flæng).

Alexandru Radu spillede forår, sommer, efterår og vinter med flugt og temperament, forholdsvis artigt og respektfuldt. Værket blev ikke udsat for eksperimenter, og de dramatiske dialoger mellem solist og ensemble fungerede tilfredsstillende.

Store dele af publikum klappede lystigt mellem satserne. Den slags ville næppe have behaget Herr Schwann eller konsulinden fra Matador, men ensemble og solist tog ikke notits af det. Mon ikke de blot er glade for at kunne tiltrække et publikum, der ellers ikke normalt går til klassisk musik?

Alexandru Radu udviste strålende virtuositet i Vivaldi - men sendte nok ikke musikken helt ind i hjertet på alle. Radus solide fortolkning af Bachs legende og rytmiske - og meget let tilgængelige - koncert i mol lyttede jeg til med stor glæde. Her leverede Radu en meget transparent klang, og de enkelte dele stod klart med hans fine fraseringer.

“Hensigten og formålet med al musik bør være at ære Gud og forfriske sjælen”, skrev kontrapunktets mester Johann Sebastian Bach.

Forfrisket sjælen fik man i hvert fald denne mørke vinteraften i en stemningsfuld atmosfære i Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld.