Det danske popband Folkeklubben udsendte i april 2023 pladen Mere end en klub. På pladen bruger Folkeklubben sportens verden som et dynamisk billede på verden omkring os og de udfordringer, menneskene står over for.

- Sporten er ikke at lukke sig om sig selv og ikke at dele verden op i tabere og vindere, men at forstå at uanset hvor vi står på banen, og hvad vi tror på, så afhænger fremtiden af vores evne til at spille sammen, siger Kjartan Arngrim i dette interview.

Han har en lang fortid som lærervikar i den danske folkeskole. Der lærer man et og andet om udfordringen ved at fastholde et publikum. Når man står på en scene, skal man først spore sig ind på publikum og mærke, hvad det er for nogle typer, man har med at gøre?

- De rundt regnet 1000 koncerter, vi har spillet siden debuten i 2011, har givet os en vis erfaring. Men koden har vi ikke knækket. Man kan spille for 4500 mennesker i KB-Hallen i København den ene dag, for 80 mennesker i Husum i Sydslesvig den næste og tredjedagen på Hagge's Musikpub i Tønder, og energien kan være den samme. Weekenden efter er alt forandret, og du føler dig ligeså uerfaren og på bar bund som til debutkoncerten. Det er jo det der er eventyret, og hvorfor vi gør det: Det er nyt hver gang og vi lærer det aldrig. Heldigvis.

Når Folkeklubbens tre musikere - der foruden Kjartan Arngrim er Rasmus Dall og Rasmus Jusjong - er undervejs i deres tourbus, læser de hellere aviser end sidder og glor i deres smartphones.

- Man laver ikke sange efter at have været på sin telefon. Man mistrives, ung som gammel, og det er det modsatte af at være skabende. Vi læser en papiravis hver morgen, når vi står op og skænker os selv - som med en bog og en vinylplade – netop den algoritmefri time, som alle moderne mennesker tørster så inderligt efter. Hvordan i alverden skulle vi ellers formå på 12. år at holde os aktuelle og relevante?

På det nye albums titelsang, Mere end en klub, synger Folkeklubben:
“Lad os kæmpe, lad os blive i besværet. Vandet stiger ligesom væksten og begæret. Vi holder vejret. Men holder gærdet? Vi er mere end en klub”.

Pladens perspektiv er, at vi skal stoppe med at frygte katastrofen og håbe på frelsen og sådan set bare melde os ind i kampen.

Går I højt op i at spille på grøn strøm - rockmusik kører jo ikke uden strøm og sætter jo også et CO2-aftryk?
- Klimabevidstheden kommer med avislæsningen, og vi er pinlig bevidst om, at vi står midt i den sjette masseuddøen af alle levende arter i en klimakrise. Det kræver aktiv handling på et niveau, som vi slet ikke honorerer lige nu. Og hvorfor gør vi det så ikke? Det pinlige og nedslående er meget simpelt: Fordi det er besværligt. Men heri ligger også det opløftende perspektiv, at det i grunden er så ligetil at ændre på. Vi spiller med strøm og sætter vores elendige CO2-aftryk og er ikke i en position til at prædike eller belære. Men det gør vi heller ikke. Vi synger på 12. år om det, vi finder relevant, og om det vi vil ændre på. Og ja, alle seriøse og bæredygtige revolutioner starter med dig selv.

  Kører I elbil, diesel eller benzin?

- Det sidste verden har brug for er selvgode musikere, der greenwasher sig selv. Så når jeg siger, at jeg ikke har nogen bil, så er det - desværre - ikke primært for miljøets og klimaets skyld, men fordi jeg bor i København og bare ikke har brug for den. Folkeklubbens bus kører på diesel, og det er jo ikke godt. Kan man betragte sangene som en form for CO2-kvote, en aflad? Er Folkeklubben samlet set en stor spiller i udledningsaffæren; nej! til det hele. Vi må som alle andre forholde os aktivt til vores ageren her i verden. Selvom det er, ja besværligt.

Hvad ville Danmark være for et land uden Folkeklubben?

- En CO2-udleder mindre i hvert fald. Danmark ville vel være nogenlunde det samme. Men hvad vil det så sige? Dette land, der på bare 250 år er gået fra at være nordeuropæisk stormagt til at gå statsbankerot, til at miste en tredjedel af kongeriget i 1864 og blive til dén miniputnation, der alligevel bliver europamestre i fodbold. Danmark og danskhed er begreber i evig forandring, og det skal nogle gange sættes på vers og omkvæd for at kunne begribes. Og det gør vi. På dansk selvfølgelig. Turneplan 2023
11. maj i Slesvighus
12. maj i Flensborghus
2. juni på Northside festival i Aarhus
10. juni ved Rock under Broen
13. juni på Sølund Festival i Skanderborg
23. juni på Thyrock i Thisted
24. juni på Tinderbox i Odense
29. juni på Nibe Festival
7. juli på Vig Festival på Sjælland
3. august på Ringsted Festival
26. august på Olympen Live ved Svendborg
6. oktober på Mantziusgården i Birkerød
7. oktober på Elværket i Holbæk
12. oktober på Vejle Musikteater
14. oktober på Posten i Odense
19. oktober på Fermaten i Herning
20. oktober på Skive Teater
21. oktober på Tobakken i Esbjerg
27. oktober på Store Vega i København
28. oktober på Kulturværftet i Helsingør
2. november i kedelhuset i Silkeborg
3. november i Borgerforeningen i Svendborg
4. november i Slagelse Musikhus
9. november i Folkets Hus i Struer
10. november på Bastionen i Nyborg
11. november på Godset i Kolding
16. november i Gimle i Roskilde
17. november på Portalen i Greve
18. november på Grønnegades Kaserne i Næstved
23. november på Turbinen i Randers
24. november på Skråen i Aalborg
25. november i Tøjhuset i Fredericia
30. november i Sønderborghus
1. december i Pavollonen i Grenå
2. december på Paletten i Viborg
9. december i Musikhuzet i Rønne