Mest læste
[Spilanmeldelse]

1 - Spilanmeldelse
Bloodborne
2 - Spilanmeldelse
Ratchett & Clank – Tools of Destruction
3 - Spilanmeldelse
Assassin’s Creed IV – Black Flag
4 - Spilanmeldelse
Knack
5 - Spilanmeldelse
Assassins Creed - Brotherhood
6 - Spilanmeldelse
The Last of Us
7 - Spilanmeldelse
Far Cry 3
8 - Spilanmeldelse
South Park: Stick of Truth
9 - Spilanmeldelse
SpaceChem
10 - Spilanmeldelse
Back to Bed

Knack 2 / PlayStation 4
Sony /Japan Studio /
Anmeldt 2/10 2017, 15:14 af Torben Rølmer Bille

Action for familiens yngste


Action for familiens yngste

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Knack var en af de såkaldte ’launch’-titler som udkom samtidig med den nye PlayStation 4 i 2013. Her i sensommeren 2017 er der kommet en fortsættelse. Knack 2 som er den passende titel på spillet, tager tråden op fra det første, på godt og ondt. Faktisk ville det være nemt at lave en copy/paste af anmeldelsen af det første spil, for at give vore læsere et indtryk af to’eren.

Knack 2 er som etteren en mellemting mellem et platformspil og et beat’em’up, for skal du klare spillet bliver du nødt til både at være god til at hoppe, undgå fælder, have god timing og samtidig være i stand til at bruge en række kombinationer af slag, spark og undvigemanøvrer, hvis du skal gøre dig håb om at nå spillets sidste bosskamp. Dette var også tilfældet i etteren.

Grafikløft
Rent teknisk er der ikke noget at udsætte på spillet, for Japan Studio (der er Playstations officielle spiludviklere i hjemlandet Japan) har gjort et flot arbejde i forhold til at få den flotte grafik til at blive afviklet helt flydende og uden fejl. I anmeldelsen af det første spil blev det nævnt at det var svært at se, at spillet var et PS4 spil, men dette gælder altså ikke for to’eren, for både detaljerigdommen i de mange små elementer som spilfiguren Knack består af og de flotte baggrunde, som han færdes i, er virkeligt fint renderet.


Da spillet starter tager Lucas og knack på opdagelse i de gamle goblin-ruiner. Her finder de noget meget uventet.

Spiludviklerne, ledet af Mark Cerny, der også var chefdesigner på det første, har – især når man nærmer sig spillets slutning – sørget for at spillet stadig afvikles flot, selv om der pludselig er hobevis af fjender, der angriber dig. Alle spilfigurer, både de man selv styrer og de, der angriber er flot animerede, hvilket også gælder for mellemsekvenserne, der sørger for at der også fortælles en generisk og lidt for forudsigelig historie. Enkelte spillere kan måske synes at nogle af disse filmsekvenser kan være en anelse for lange – for lad os være ærlige, det er selve spillet som er tiltrækningen, ikke så meget den bagvedliggende fortælling om goblins og robotter.

Find en ekstra controller frem
Historien i spillet starter in medias res. Knack og hans bedste ven Lucas oplever nogle enorme kamprobotter, der angriber deres by. Efter den første bane springes der tilbage i tid, for spilleren skal naturligvis ved selvsyn finde ud af, hvor disse gigantiske ståluhyrer kommer fra. Det starter med at Lucas og hans onkel Ryder er ude for at udforske goblin-ruiner sammen med Knack, men inden længe er både krigeriske munke og hemmelige civilisationer involveret i denne fortælling.


Hvad er nu det? En blå Knack! Det er spiller 2 der melder sig klar.

Det mest iøjnefaldende nye ved Knack 2 er at man nu kan være mere end en spiller på skærmen. Vælger man ved banens start at tænde for endnu en controller er der pludselig to Knack-figurer; den ene i de velkendte guld og røde farver og den anden guld og blå. Dette virker for det meste glimrende, men takket være at banerne flytter sit ”kamera” i trit med at spilleren bevæger sin figur ned af dem, kan det indimellem være vanskeligt for begge spillere at koordinere indsatsen, især hvis den ene er kommet lidt bagud og blive nødt til at indhente den figur som aktuelt er på skærmen.

Nyt er det også at man i enkelte baner får lov til at styre – og her kommer muligvis en spoiler, som man kan undgå hvis man springer til næste afsnit - enten kampvogne eller ligefrem en af de enorme kamprobotter som optrtæder. Er man stadig to spillere til dette styrer den ene køretøjets retning, mens den anden kan affyre de våben som er tilgængelige. Det er virkeligt morsomt lavet og giver et godt afbræk til et spil der ellers primært består af hop-og-slås-taktikker.

Få frustrationer
Denne dobbeltstyring kan også være en anelse besværlig på enkelte steder, hvor timing, hurtighed og nøjagtighed kræves i forbindelse med at hoppe og lande på de platformene. Spiller man to og den ene falder ned i baggrunden oplevede yngste-sønnen og undertegnede, at når spilleren kom til live igen, så kunne hans spilfigur ved hans respawn ”tvinge” den anden spiller ud over kanten på den aktuelle platform. Dette skete ikke særligt tit, men dog nok til at det blev en anelse frustrerende. Forhåbentlig er dette noget som spildesignerne på sigt kan få ordnet med en patch.


Indimellem kan det være frustrerende at være 2 til platformspil, men for det meste er det bare sjovt.

Til gengæld var der heller ikke ret meget andet at blive irriteret på, for spillet er sjovt hele vejen igennem og på ”normal” sværhedsgrad er det selv for to ganske garvede PS4-spillere tilpas udfordrende til at man bliver stædig og bare har lyst til at blive ved med at spille. Platformdelen er på ingen måde lige så udfordrende som man f.eks. kan opleve det i Crash Bandicoot og kampdelen ej heller så kompliceret og vanskelig som i f.eks. God of War, men hér skal man måske også tænke på, at Knack 2 primært er et spil henvendt til de yngste spillere.

Søg og du skal finde
Man kunne måske tænke at når man først har gennemført spillet, enten alene eller sammen med en ven, så har det ikke mere at byde på. Hovedhistorien blev af anmelder og søn klaret på ca. otte timer sammenlagt – og det til trods for, at der også blev ledt efter skatte og andre hemmeligheder undervejs. Gennemfører man spillet åbnes der op for at man dels kan spille de enkelte baner igennem igen for hér at finde frem til alle de gemte skatte, som eksisterer på de ganske store niveauer.

For at finde de skjulte skatte kræver det som oftest, at man transformerer sig til ”lille-Knack” for at kunne komme ind af den lille gang, der leder til disse skattekister. De hemmelige skatte er som oftest gemt godt af vejen, men det kan i den grad betale sig at lede efter dem, da Knack ved at åbne disse kister, kan få en masse gadgets og evner som kan gøre spillet nemmere at klare.


Eliminer alt der rører sig! Men bare rolig det er så tilpas harmløst, at hele familien kan være med.

Gennemfører man og får onduleret den sidste boss, så åbnes der også op for en række time-trials, hvilket vil sige, at man skal forsøge at gennemføre banerne på tid, hvilket kan være udfordrende, især når man forsøger at konkurrere online med andre spilleres rekorder. Endelig kan man deltage i forskellige arenakampe, hvor man skal slås med sværere og sværere fjender i større og større antal. Så der er faktisk nok at tage sig til.

Fornyelse og tradition
Det må altid være en vanskelig beslutning, når der skal skabes en fortsættelse til et spil, der – lad os være ærlige – ikke blev den helt store succes. Hvor meget man skal satse på velkendte elementer og hvor meget man skal satse på at lave nye tiltag? Ballancen er måske fundet gennem både førnævnte to-spillermulighed samt ideen om at lade spiller(ne) styre andet end blot spilfiguren(e).

Var du en kæmpefan af det første spil, er der selvsagt ingen vej udenom Knack 2, men for alle andre er Knack 2 ikke et af de spil som er essentielt at anskaffe sig lige nu og her. Selv om det er et ganske fint action-platformspil, så bør man slå koldt vand i blodet og vente til spillet falder lidt i pris til trods for at Knack 2 er et både sjovt og flot spil, så er der i skrivende stund rigtigt mange PS4-titler, der kæmper om vores opmærksomhed og som i langt højere grad tilbyder en spiloplevelse ud over det sædvanlige.

Forrige anmeldelse
« Matterfall «
Næste anmeldelse
» Call of Duty: WWII »