Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Ligblomsten / Anne Mette Hancock / 305 sider
Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-11-56959-7
Anmeldt 1/5 2017, 09:22 af Dorthe Bille

Ikke for de sarte


Ikke for de sarte

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den er virkelig god, så er det sagt. Kan du lide krimigenren er Ligblomsten et must read. Hvorfor er den så så god? Ja, det er egentlig svært at sætte fingeren på, for set up, udvikling af plot og afslutning er ikke noget, der ikke er set eller skrevet før.

Og så alligevel.

I takt med, at plottet udrulles, dukker en meget dyster og uhyggelig fortælling frem, en fortælling man ikke støder på hver dag.

Journalisten og politimanden
Som i rigtig mange krimier er hovedpersonerne et makkerpar bestående af en journalist og en politimand. Journalist Heloise Kaldan har virkelig jogget i spinaten. Hun har benyttet en kilde, der er blevet afsløret i en løgn og Heloise forventer at modtage en fyreseddel en af de nærmeste dage. Det er dog ikke en fyreseddel, der dumper ind af brevsprækken, men derimod et brev fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat.

Der sker endnu et drab, som måske er relateret til Anna Kiel og politibetjent Erik Schäfer sættes på sagen. Det er så her man tænker, ”Det har jeg læst 100 gange før”, men i takt med at tingene eskalerer, går romanen fra at være en ”almindelig” krimi med et mord der skal opklares og en morder, der skal fanges til en grusom fortælling med et plot jeg slet ikke havde set komme.

Det gør slet ikke noget, at historien begynder som så mange andre krimier for før man ved af det, er man fuldstændig fanget af det veloplagte tempo, interessante personer og plottet, ja plottet er i en klasse for sig.

Der bliver noget at leve op til
Ligblomsten er Anne Mette Hancocks krimidebut og hold nu op en debut – jeg er fan. Man bliver suget ind i en historie som bare bliver mere og mere barsk. En gang i mellem kan man godt tænke, at nu bevæger historien sig måske en anelse væk fra hvad der er realistisk, men lynhurtig er den tilbage på sporet og disker op med en detalje eller to, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Det sker meget sjældent, at et forlag straks antager og udgiver et uopfordret manuskript, men det gjorde de, da de modtog Ligblomsten og det kan man godt forstå. Jeg håber, at der meget snart kommer mere fra Anne Mette Hancock, for jeg er hooked.


Forrige anmeldelse
« Kongens brev «
Næste anmeldelse
» Mord 3.0 »


Flere prosaanmeldelser