Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Du skal ære din Hustru (107 min.) Købsfilm / Scanbox
Anmeldt 10/4 2011, 19:18 af Kim Toft Hansen

Ære være hendes minde


Ære være hendes minde

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Carl Th. Dreyer er et velbeskrevet blad i dansk og international filmhistorie. Han var Danmarks første, internationale instruktør, og de fleste af hans film er uomgængelige hovedværker i filmens historie. Tiden fra debuten Præsidenten (1919) og til Du skal ære din Hustru (1925) anses for at være Dreyers etableringsperiode, selvom den stilbevidste instruktør her også tydeligt brænder igennem. Flere af Dreyers film er blevet restaureret og digitalt remastered, og senest er fire film blevet genudgivet. Den første af de fire er Du skal ære din Hustru, der således repræsenterer den første tid hos Dreyer. Den er netop udkommet på dvd.

Mange af Dreyers film har en religiøs undertone, en kristen symbolik eller et direkte religiøst engagement. Samtidig er filmene dog helt ordinære i deres tematikker, der i højere grad interesserer sig for de menneskelige eksistenser og kvaler, som han udsætter dem for. I Du skal ære din Hustru – der jo allerede i titlen er en variation over det niende bud – er det ægteskabet mellem Viktor og Ida, som er i fokus. Viktor er en tyrannisk ægtemand, der ikke anerkender sin kones daglige kamp for at holde sammen på det hele. Derfor sætter Viktors plejemor og Idas mor sig for at bevise over for ham, at hun er det hele værd ved at påstå, hun er syg og tage hende med fra hjemmet.

Filmens bud eller budskab er ikke svært at hitte rede i – det er placeret i titlen. Fortællingen er et kammerspil mellem få personer, som skal bevise en didaktisk pointe. Det fungerer som et komisk optrin, der samtidig formår at inddrage en psykologisk dybde hos særligt Viktor, hvilket i særdeleshed skyldes den nærgående stil, som Dreyer opretholder gennem hele filmen. Det meste af handlingen foregår i den lille lejlighed, hvor fokusregulering og lyssætning hele tiden sætter en stemning, der ikke kun bruger humorens karikatur. Pointen bliver trukket frem gennem Viktors egen selverkendelse af, at kvinden Ida faktisk er det kit, der får det til at hænge sammen.

Du skal ære din Hustru er anderledes end Dreyers senere værkers stil, idet – af tekniske grunde – det mobile kamera på dette tidspunkt ikke spillede den store rolle. Billederne er teatralske og stillestående, men i denne film er særligt spillet med lys og skygge allerede grundigt etableret hos Dreyer – et kendetegn, der skal blive et signifikant træk i hans senere film. Dreyer var også notorisk kendt for sin pertentlige og grundige planlægning af scenerummet, hvilket i mange tilfælde var ved at drive andre til vanvid, men udtrykket, som han fremtryllede, er helt særegen – det kan i mange tilfælde sammenlignes med et maleris minutiøse detaljerigdom.

Filmens tema er mandschauvinisme, men det er ikke så fremskudt, som det egentlig burde være muligt. Jo, det hele er understreget ved oplæsninger fra Svend Rindoms drama Tyrannens Fald, som filmen løseligt er baseret på, og det er da også svært ikke at føle med Ida, der tugtes, udskældes og underkues grundigt. Det feministiske budskab, som dukkede op ti år efter, kvinderne fik valgret, var ikke i sig selv noget nyt – feminister som Amalie Skram og Thit Jensen havde råbt op om samme i mange år og med bedre fortælleteknik. Det er sigende, at Dreyer i dette tilfælde kan tillade sig at lave et letkomisk kammerspil uden afsluttende selvmord. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke var mening bag ordene: Det var i stedet en tyk understregning af kvindens rettigheder.

Du skal ære din Hustru er fra dansk stumfilmperiodes afmatningstid. Alligevel var det Dreyers helt store internationale gennembrud, som banede vejen for de store film – de eksperimenterende og stilskabende La passion de Jeanne d’Arc (1928) og Vampyr (1932) – der skulle komme i løbet af de næste år. Derfor kan Du skal ære din Hustru også anses for at være afslutningen på Dreyers tidlige periode og starten på hans storhedstid. Samtidig er filmen også et brændpunkt for en dansk filmindustri i omvæltning, hvor Nordisk Film var på vej ned, og andre nye selskaber på vej op. Dreyer slog sine første folder hos Nordisk Film, men indspillede netop Du skal ære din Hustru – efter nogle ture til Tyskland – hos Palladium A/S, der stadig eksisterer.

Dreyer var dog på ingen måde en uskyldig filmskaber, der langsomt blev vakt til live. Allerede fra første filmiske åndedrag var han provokatorisk og sin egen. Efter sin debut i 1919 skrev Dreyer i avisen Dagbladet et krast indlæg, der udlagde dansk filmindustri i en stank, ”en tvivlsom Odeur”, som svigtede den store kunst. Den, der genkender en ordlyd fra sådanne ord hos Lars von Trier, er på ingen måde galt afmarcheret. Dreyers ambitioner var fra starten tårnhøje – og de blev så sandelig indfriet, men det var ikke altid let at indfri dem sammen med ham.

Du skal ære din Hustru er præget af sin tid – ikke kun filmisk. Filmen er selvfølgelig blevet tæret og ramt af syndromer, som celluloid nu engang rammes af. Derfor er den digitale retouchering ganske velkommen. Filmens overflade er stadig plettet og momentvist lidt mørk, men den digitale processering har givet filmen et velfortjent løft (som det også understreges i filmens ekstramateriale). Dvd’en er kun ude i en såkaldt ”limited edition”, så skynd jer for alt i verden at hente dette værk hjem før din nabo. Dreyer er dansk filmkunst i verdensklasse. Du skal ære din Dreyer.


Forrige anmeldelse
« Chloe «
Næste anmeldelse
» Vredens Dag »


Filmanmeldelser