Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




I Love You, Phillip Morris (102 min.) Biografversion / Scanbox
Anmeldt 16/4 2010, 18:18 af Claus Krogholm

I Love You, Phillip Morris


I Love You, Phillip Morris

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Som barn erfarer Steven Russell (Jim Carrey), at han er adopteret. Som voksen bliver han politibetjent, arbejder frivilligt i kirken hvor han møder Debbie (Leslie Mann). De får en datter og er tilsyneladende den perfekte, gudsfrygtige familie. Men Steven er i virkeligheden kun blevet politibetjent for at få adgang til de arkiver, hvor han kan finde oplysninger om sin rigtige mor. Han opsøger hende, men hun smækker døren i for næsen af ham. Han siger sin stilling op, flytter familien til Texas og får succes. Men da han en dag forulykker i sin bil, beslutter han sig for at nu at leve som den, han i virkeligheden er. I gennem alle årene har han nemlig skjult, at han er bøsse.

Steven forlader familien, flytter til Miami, får sig en ung kæreste, Jimmy (Rodrigo Santoro) og lever den flamboyante, homoseksuelle livsstil. Han begynder at svindle for at opretholde sin levestandard, men bliver taget og ender i fængsel. Her møder han den generte Phillip Morris (Ewan McGregor), som han charmerer sig ind på ved at fortælle, at han er advokat. Da Steven bliver løsladt, fortsætter han med at optræde som advokat, og får Phillip løsladt. Sammen etablerer de sig som par, Steven får svindlet sig til en lukrativ stilling som økonomidirektør, hvor han får omdirigeret en del af firmaets penge til egen konto. Igen bliver han afsløret og ryger tilbage i fængslet. Phillip kan ikke tilgive ham, at han har løjet, og forlader ham. Steven forsøger igen og igen at flygte fra fængslet, så han kan vinde Phillip tilbage.

Filmen hævder at være baseret på en sand historie og er som sådan beslægtet med fx Spielbergs Catch Me If You Can (2002). Det er historien om den uforbederlige con man, der charmerer sig gennem tilværelsen på en løgn. Da Phillip forlader Steven, er det bl.a. med ordene, at han ikke ved, hvem han er, og at Steven sikkert ikke selv ved, hvem han er. Det er kernen i historien. Fordi han er adoptivbarn, har han fra fødslen af været uden fast identitet. Han skifter livet igennem ubesværet mellem en række identiteter, men man aner, at det er i jagten på noget autentisk at holde fast i. Og det eneste sande, Steven kan tilbyde, er sin kærlighed til Phillip Morris.

Der hvor I Love You, Phillip Morris adskiller sig fra andre film i genre, er ved at gøre den seksuelle identitet til omdrejningspunktet: at autenticiteten er forankret i to mænds kærlighed til hinanden. Dermed kommer filmen så også til at stå og falde med, at det forhold er troværdigt skildret, da det også bliver her filmen skal overbevise om, at historien er troværdig. Jim Carrey spiller på hele sit register. Som flamboyant bøsse og charmerende svindler kan han give den fuld skrue med sit komiske register, og i forholdet til Phillip som den seriøse karakterskuespiller, han også er. Problemet er blot at få de to sider til at hænge sammen i en figur. Det bliver aldrig helt overbevisende. Måske også fordi Jim Carrey begynder at se for gammel ud til fortsat at kunne spille figurer a la Ace Ventura og Stanley Ipkiss. Til gengæld er Ewan McGregor ganske overbevisende som den generte, men hengivne Phillip.

I Love You, Phillip Morris giver en kendt genre en ny dimension, men er ikke helt vellykket. Den har mange komiske scener, og den er også periodevis varm og rørende i skildringen af forholdet mellem Steven og Phillip. Men det kniber med at få de mange dimensioner til at hænge sammen i en helstøbt fortælling.


Forrige anmeldelse
« No Right Turn «
Næste anmeldelse
» Departures »


Filmanmeldelser