Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Vandringsmanden (163 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 20/10 2008, 15:32 af Steen Christiansen

Vandringsmanden


Vandringsmanden

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Med Vandringsmanden vender Tarkovskij tilbage til science fiction genren og igen med en filmatisering. Denne gang er det Strugatsky brødrenes Picnic ved vejkanten som danner forlæg, men romanen bruges noget mere løst end Stanislaw Lems Solaris. Tre mænd, kendt som Forfatteren, Professoren og Vandringsmanden (heraf filmens navn), rejser gennem et post-apokalyptisk landskab for at finde et særlig rum inden i den mystiske og forbudte Zone. Dette særlige rum skulle kunne opfylde menneskers inderste ønsker og er derfor omgæret med megen mystik. Det er denne Zone og dette rum som Tarkovskij låner fra Strugatsky brødrenes roman, mens resten af temaerne ændres.

Tarkovskij tager endnu engang fat på de metafysiske idéer og religiøse tanker som går igen i alle hans film. Hvilke motivationer har man for at besøge dette rum? Forfatter mangler inspiration, Professor vil vinde Nobelprisen, mens Vandringsmand slet ikke besøger rummet, han leder blot folk derhen. Tro og håb bliver centrale kerner i filmen, og det øde landskab som karaktererne bevæger sig igennem bliver dermed et metafysisk landskab - samfundet er væk, og de kan derfor følge deres inderste ønsker.

Der er ikke meget science fiction over filmen, det viser sig mest i den sære, omskiftelige Zone som på mange måder primært fungerer som en allegori over samfundets strabadser og besværligheder. Zonen er altså det sted som er vigtigst for hele filmen og hele historien, hvilket også fremhæves visuelt ved at filmen skifter fra sort-hvid til farve da karaktererne nærmer sig Zonen. Det er her livets vigtigste valg skal træffes og det er da også her karakterernes konflikter spidser til, især da de kommer til det eftertragtede rum.

Et af kendetegnene ved Tarkovskijs film er, at historien ikke er det centrale, mens det visuelle og det filosofiske vejer tungere. Vandringsmanden er ingen undtagelse og Tarkovskijs foretrukne metode med meget lange takes går igen her, hvilket understreger filmens meditative temaer.

Igen har Another World valgt at spække udgivelsen med et væld af lækkert ekstramateriale. Masser af interviews giver ekstra information om Tarkovskijs filmvirke, hvilket er rart med en instruktør af denne klasse.


Forrige anmeldelse
« Spejlet «
Næste anmeldelse
» Eye for Eye »


Filmanmeldelser