Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Your Flesh, Your Curse (100 min.) Købefilm /
Anmeldt 21/11 2017, 20:17 af Kim Toft Hansen

Socialekstremistisk limborock


Socialekstremistisk limborock

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den danske undergrundsinstruktør Kasper Juhl har – siden sin spillefilmsdebut i 2012 – været en særdeles aktiv filmskaber. Han har tilmed haft et specifikt tematisk og stilistisk fokus, som gør, at han i dag allerede er en såvel kontroversiel som original stemme i dansk film: en dansk undergrundsfilms voldsauteur. Den af hans film, som indtil nu har fået stort dansk opmærksomhed, er hans spillefilm Gudsforladt som i et mere nedtonet formsprog introducerer voldelige excesser i en nærmest socialrealistisk sammenhæng. Hans øvrige film kan i højere grad relateres til det, der er blevet kaldt for kropshorror eller sågar torture porn.

Nu er Kasper Juhl klar med sin nye film Your Flesh, Your Curse, som tidligere i år havde premiere på den hollandske undergrundsfestival BUT Film Festival. Den udkommer som købefilm i starten af 2018. I denne film vender Juhl tilbage til temaer og udtryk, som han udviklede til Madness of Many (2013) – en mere filosofisk, kosmologisk tilgang til voldens betydning i hans film. Der er gennemløbende tendenser i alle hans film, men det er med Madness of Many og nu Your Flesh, Your Curse, at han mest grundlæggende tager poetologisk fat i, hvorfor volden fylder så ekstremt meget i filmene.

Der er overordnet set – på tværs af Juhls film – umiddelbart tre tendenser. Den ene finder vi i de sammenhængende Sunken Danish (2012) og Monstrosity (2014). Disse to film har et meget direkte fokus på det, der er kaldt volds- eller torturporno, altså en lang række blodige scener løst kædet sammen af nogle perspektiver på især den centrale morder. I den anden tendens – udtrykt især i netop Gudsforladt og kortfilmen Insekt – er det mere de sociale begrundelser for volden, som er i fokus, dog stadig med en relativt excessiv interesse i voldens væsen. Den tredje er så den mere voldsfilosofiske tendens, som Your Flesh, Your Curse er et udtryk for.

Der er ingen direkte karaktermæssige sammenfald mellem Madness of Many og Your Flesh, Your Curse. Det er snarere den komplicerede og fragmenterede opbygning i kombination med en indgående filosofisk – nærmest teologisk, religiøs – grundforståelse af volden, som kæder de to film sammen. Your Flesh, Your Curse handler mordet på pigen Juliet, der derpå bliver fanget i et limbo mellem liv og død. Hun tvinges til at genopleve sit livs store traumer, som i udgangspunktet bunder i faderens misbrug af hende. Incest som tema er gennemgående for Juhl, og ligeså vel som incesten i sig selv er en voldelig excess, så resulterer det i filmene også i ekspressive indresyn hos Juliet, hvor volden både er virkelig og en metafor for hendes indre.

Madness of Many tog fat i en grundforståelse af forholdet mellem sex, vold, religion og indsigt – generelt og i sig selv. Your Flesh, Your Curse går tættere på selvet, men fastholder via idéen om limbo en mere eksplicit religiøs idé. I stedet for ro, indre kontrol og mental træning er volden hos Juhl i stedet en kilde til indsigt. Det er et motiv, som findes i klassisk litteratur hos fx Franz Kafka og George Bataille. Selvom Juhl tidligere har fastslået, at han ikke har læst Bataille, så er nogle indlysende ligheder i filmens kobling mellem motiverne eros og thanatos, sex og død, som er meget iøjnefaldende. Filmens scenografiske etablering af væsenet, som holder Juliet i limbo, minder endda ret meget om stiltræk hos den franske undergrundsinstruktør Jean Rollin, som var eksplicit inspireret af Bataille (som læste godnathistorier for Rollin som barn).

Stilmæssigt er Your Flesh, Your Curse en meget varieret film. Det er motiveret af de forskellige niveauer i filmens vekslen mellem planer i limboet og pigens indre og ydre syn. Nogle sekvenser er ekspressivt stiliseret, mens de mest ’virkelige’ scener er holdt i en nærmest dokumentarisk, håndholdt og rystende stil. Den dokumentariske stil går igen i flere af Juhls film, og fungerer som en realismeeffekt, der gør den grafiske vold nærværende og troværdig. De stilmæssige forskelle bliver en styrestang for seeren i en film, der ikke som sådan tager dig ved hånden. Den er struktureret, så du selv skal finde sammenhænge og strukturer.

Filmen er dog ikke uden fejl eller steder, hvor filmens budget måske giver sig til syne. Nogle af filmens specialeffekter er mindre heldige, selvom niveauet på dette område faktisk generelt er meget fint. Lyssætning og eksponering i nogle centrale udendørsscener er også præget af, at optagelserne formentlig har været præget af vind og vejr. Det gælder desværre den ellers veltilrettelagte og lange scene, hvor Juliet voldtages og myrdes (i nærmest ét skud), hvor det er tydeligt, at skyernes bevægelse over himlen har betydning for den visuelle kvalitet: De mørkere dele, hvor skyerne trækker for, virker absolut bedst, mens solen virker til at overeksponere scenen en smule. Scenen er vinkelmæssigt ret godt tænkt, så det er lidt ærgerligt, at den naturlige lyssætning skal forplumre det.

En sidste ting, som kan give filmen et mindre monotont tempo, er filmens gentagne voldsscener, som holdes længe, i lange indstillinger og med et fælles mønster på tværs af scenerne. Filmen er Juhls hidtil længste, og det kan lidt ses i de langstrakte voldsscener. Men samtidig spiller de jo også en vigtig rolle. Den repetitive insisteren på gentagelsen og Juliets vaklen mellem liv og død gør samtidig, at vi – gennem filmens længde og dens vedholdende fokus på voldens monotoni – langsomt undervejs selv indfanges i rytmen og langsomt også får en indsigt i voldens væsen. Filmen har tilmed modet til at holde os i mørket, og dens portræt af voldens indsigt formidles ikke klart til os. Vi ved, den er der, men hvad det indebærer, må vi tolke os til.

Juhl er en enlig stemme i dansk film. Har er en independent filmmager, der ikke som sådan insisterer på sin selvstændighed som protest, men snarere bunder det i, at han godt ved, at han ikke nødvendigvis får parnassets velsignelse for sin kontroversielle film. Alligevel vil jeg ønske, at han fik chancen for at prøve kræfter med en større produktion, for han når meget langt med sine egenproducerede film for relativt smalle budgetter. Voldsexcessen i Your Flesh, Your Curse har en menneskelig kerne, en insisterende idé om at ville fortælle om misbrugets konsekvenser på alle niveauer. Det handler ikke om volden for voldens egen skyld, for der er en mening gemt inde bag.

Filmen er indspillet på engelsk. Det er formentlig en fornuftig idé. Det udbreder markedet for en film som denne. Your Flesh, Your Curse fortjener fokus. Hvis film handler om at teste seerens grænser af, så formår Juhl stadig at gøre det. Stil, handling og udtryk er kvalmende og forfærdende, hvilket antyder, at filmens intention virker. Kvalmen er et kendt eksistentielt udtryk, og ved at fremsøge netop det i film, som bearbejder nogle helt grundæggende menneskelige spørgsmål om misbrug og sammenbrud, skaber Juhl en meget effektfuld visuel socialekstremisme.


2197
Forrige anmeldelse
« Alien - Covenant «
Næste anmeldelse
» The Strain s. 3 »


Filmanmeldelser