Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




The Shallows (86 min.) Købefilm / Universal / Sony
Anmeldt 4/3 2017, 14:10 af Torben Rølmer Bille

Med røven i vandskorpen


Med røven i vandskorpen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er svært at lave en film om hajer, uden at den uvilkårligt bliver sammenlignet med Steven Spielbergs klassiker Jaws. Filmen der i 1975 skræmte folk så meget, at enkelte ligefrem ikke turde gå i svømmehallen. Siden den har der været mange ganske gode men også mindre heldige film der handler om hajer at varierende størrelse der angriber, for slet ikke at tale om den serie af fortsættelser som kom efter Dødens Gab.

Siden 1975 er folk også blevet langt klogere på virkelighedens fascinerende, torpedoformede rovdyr, takket være en masse glimrende dokumentarfilm, der har forsøgt at mane til ro og fortælle os seere at hajer både er intelligente og slet ikke de aggressive dræbermaskiner som Hollywood (og forfatteren til Jaws - Peter Benchley) gerne vil gøre dem til.

Ikke desto mindre er der sikkert ikke særligt mange af Kapellets klienter, der vil bryde sig om tanken om at dele badevand med en sulten haj. Det er netop denne tanke som er den enkle, effektive idé som ligger til grund for den nye film The Shallows. En film som på coveret naturligvis også sammenlignes med - ja du gættede det – Jaws.

Handlingen i The Shallows er utrolig enkel. En ung kvinde vil hylde mindet af sin nyligt afdøde mor og har derfor besluttet sig til at tage til den enestående strand som moderen altid havde talt om at de to skulle besøge. Mor og datter er tilsyneladende helt vilde med surfing og netop denne strand ville give mulighed for en helt unik oplevelse.

I starten forløber alt perfekt. Datteren ankommer til stranden og ser kun et par andre surfbumser, som hun snakker lidt løst om vejr og vindforhold med, før hun trækker i våddragten og padler ud på revet for at nyde bølgerne. Seeren ved dog allerede ved at have kigget lidt på filmens cover, eller læst sammenligningen med Jaws at der selvsagt bliver smidt en haj ind i dette ellers så perfekte setup.

Uden at afsløre alt for meget, så ender vores unge hovedperson med at være fanget på et rev, uden hverken vådt eller tørt, uden mulighed for at få fat i hjælp og kun med sit go-pro kamera som sin eneste ven. I det hele taget er dette en ganske glimrende idé, at lade vores hovedperson blive fremstillet som endnu mere alene og isoleret, idet hendes eneste kontakt med omverdenen udelukkende foregår som enten Skype-opkald til familien som hun foretager mens hun stadig er i sikkerhed på stranden og gennem hendes monologer til det bette, vandtætte kamera hun har med sig, idet hun bliver fanget af tidevandet.

Det skal endelig ikke opfattes som om at størstedelen af filmen består af håndholdte, amatøroptagelser af en grædende pige, der med obligatorisk Blair Witch-lignende snotboble i næsen taler til et halvsmadret kamera, for filmen er virkelit smukt og stemningsfyldt fotograferet. Go-Pro og Skype virker i den forbindelse blot som autencitetsmarkører, så vi kan lege at vi overbevises om at det vi ser er ”rigtigt”. Hvor Go-Pro’en bliver brugt fint, virker scenerne med Skype-opkaldende dog en anelse overflødige, selv om de sikkert er ment som at give lidt mere fylde og baggrund til den kvindelige protagonist.

Som i den slags film er det selvfølgelig ikke den veldrejede Nancy (spillet ganske charmerende, intenst og især i HD ikke så lidt indbydende af Blake Lively) som er filmens egentlige hovedperson, det er jo den store hvidhaj, som er fast besluttet på at Nancy skal være aftensmad. Hajen er på sine steder computergenereret, men ulig tarvelige CGI-hajer, som dem man ser i Sharknado er hajen i denne film virkeligt fedt lavet. Der er ganske vist et effektskud mod slutningen af filmen, der uden at afsløre for meget også byder på flammer, hvor det hele ser en anelse kunstigt ud, men ud over dette, er hajen mindst lige så overbevisende farlig, som Nancy er overbevisende laber i sin stramme våddragt.

Hvordan dette kammerspil på lavt vand ellers udfolder sig skal vi selvsagt ikke afsløres her, men det er ganske imponerende at folkene bag The Shallows har kunnet presse så meget drama ud af så forholdsvis få virkemidler. Det lykkes dog fint for instruktør Jaume Collet-Serra , der tidligere har instrueret film som House of Wax (den hvor Paris Hilton bliver nakket noget så fælt) og de to Liam Neeson thrillers Non-Stop og Run All Night - allesammen film som vi har været ganske glade for her i kapellet. Sagt på en anden måde: manden ved godt hvordan man bygger reel spænding op og det er også en ganske intens oplevelse at overvære Nancys møde med den sultne havkrabat.

Så er du til gysere, thrillere, hajer eller har du bare lyst til at se en smuk, ung kvinde tilbringe halvanden times tid i våddragt, så er The Shallows lige en film for dig. Det kan virkelig diskuteres om det er den bedste hajfilm siden Jaws, men måske kunne man bare på bedste nordjyske manér nøjes med at påstå, at The Shallows er en hajfilm, som ikke spilder din tid.


Forrige anmeldelse
« Life, animated «
Næste anmeldelse
» Family Guy sæson 15 »


Filmanmeldelser