Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Run all night (114 min.) Biografversion / Warner Bros.
Anmeldt 19/5 2015, 12:30 af Torben Rølmer Bille

Familie med fortid


Familie med fortid

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er ikke længere en nyhed at Liam Neeson er ham man vælger, hvis man skal bruge en troværdig, midaldrende mand til at agere hårdtslående helt i en action-thriller. Derfor kommer det ikke som nogen større overraskelse, at han i den nye film Run all night, starter med at ligge blødende i en skovbund og tænke tilbage på de foregående 16 timer af sit liv. 16 timer, der startede lige så ubehageligt, som de tilsyneladende slutter.

For Jimmy Conlon vågner nemlig op på sit stamværtshus med rystende hænder og gigantiske tømmermænd. Han tager ned i kælderen for at bede Danny, søn af forbryderbossen, om lidt finansiel hjælp, så han kan få fikset radiatoren i sin lejlighed. Jimmy har tidligere arbejdet som lejemorder for dette irske forbrydersyndikat, men da det er flere år siden han håndterede sådanne opgaver, betragter de fleste i banden Jimmi som lidt af en joke. Der er dog stadigvæk en enkelt politimand, der er i hælende på vores hovedperson, for selv om betjenten mangler beviser er han overbevist om, at det var Jimmi, der stod bag en lang række likvideringer, der i tidens løb har hobet sig op på hans skrivebord.

Jimmy har også en søn, men de to har ikke snakket med hinanden i flere år, idet Mike, som sønnen hedder, ikke vil blandes ind i farmands beskidte arbejde. Det bliver han dog uden selv at ville det. Sønnike arbejder nemlig som chauffør, og da han en aften kører to albanske mafiatyper hen til føromtalte Dannys hus, er Mike vidne til, at Danny likviderer begge albanere. Det lykkes Mike at flygte fra Danny, og han tager straks hjem, da han er bange for, at Danny eller hans far allerede har sendt håndlangere ud efter Mikes gravide kone eller parrets to små piger. I stedet dukker farmand Jimmi op, i et forsøg på at rede trådene ud mellem sin egen søn og banden. Inden man kan nå at sige ”Taken trilogien” dukker Danny op for at gøre Mike kold, men dræbes af farmand.

Situationen er nu den, at både Jimmi og hans søn er jaget vildt i storbyen. Både Dannys far (spillet overbevisende indædt og med et af de fedeste ansigter på film af Ed Harris), en særdeles hårdhændet lejemorder, flere korrupte betjente og ikke mindst NYCs samlede politistyrke er nu i hælende på far og søn. Gangsterne ved naturligvis, at Jimmy og Mike skal dræbes som hævn for Dannys død, men politiet er overbevist om at det var dem, der stod bag mordet på albanerne. Jimmy er dog rolig, for selv om hans søn egentlig ikke vil have noget med ham at gøre, er det svært for Mike denne aften at undvære farmands evner.

Filmen er instrueret af Jaume Collet-Serra, der tidligere har arbejdet sammen med Liam Neeson, i den ganske hæderlige Non Stop, men i denne omgang har han en hel storby som legeplads i stedet for at være begrænset til en flymaskines interiør. New York bliver også udnyttet visuelt virkeligt lækkert, for ud over at mange scener foregår på gaderne i den ikoniske storby, så laver filmen flere gange undervejs nogle helt utroligt flotte visuelle skift fra den ene location til den næste. Dette sker ved, at ”kameraet” trækker sig hurtigt tilbage fra scenen og på en nærmest 3D google-maps-agtig vis, svæver højt op over byen, hvorefter det i den samme glidende bevægelse finder et nyt nabolag, hvor det så sømløst bevæger sig helt tæt ind på starten af den næste scene.

Som man måske kan læse sig til ud fra handlingsbeskrivelsen, er der egentlig ikke meget nyt at hente, rent narrativt i denne film. De seere, der er vant til at se actionfilm og thrillers, vil sikkert godt kunne regne ud, hvordan filmen udvikler sig og spænder af, men det handler velsagtens heller ikke om at være totalt original, men i stedet om, hvordan selve spændingsscenerne bliver iscenesat og afviklet. Det gør den meget effektivt, for filmen er en af dem, der aldrig går hen og bliver kedelig, til trods for, at den varer små to timer.

Om man vil kunne lide filmen afhænger derfor af, hvorvidt man er blevet træt af at se Liam Neeson redde sin nærmeste familie ud af potentielt dødbringende situationer. Selv om han denne gang spiller en figur på den forkerte side af loven, så ændrer det ikke ved, at han stort set spiller på de samme skuespillermæssige tangenter, som vi også oplevede i Taken-serien, men uden at være helt så mainstreampoleret.

Faktisk minder Run All Night rent visuelt og handlingsmæssigt mere om A Walk Among the Tombstones, selvom den dog ikke har denne films mere barske, realistiske tone. Har man dog lyst til at se Liam Neeson endnu engang overbevise publikum om, at han er en vaskeægte, irsk badass, der foruden skurke kæmper med personlige dæmoner, så er der ingen undskyldning for ikke at indløse billet til at se ham og sønnike blive jagtet rundt i New York.


Forrige anmeldelse
« Starry Eyes «
Næste anmeldelse
» Ida »


Filmanmeldelser