Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Shield of straw (113 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 21/5 2015, 22:46 af Torben Rølmer Bille

Alle mod en


Alle mod en

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den ekstremt produktive Japanske filminstruktør Takashi Miike er på vore breddegrader nok bedst kendt for sine mere ekstreme film, som eksempelvis Ichii the Killer eller den stemningsfulde Audition, men han har faktisk arbejdet i mange forskellige genrer, rangerende fra bizarre, voldsomme tv-serier som eks. MPD Psycho til regulære børnefilm som Yatterman (begge i øvrigt baseret på populære manga-tegneserier). Herudover har Miike også lavet en zombiemusical, en western, en hel række yakuzafilm, regelrette teenagegysere, afdæmpede dramaer og politifilm. Så er man fan af denne alsidige og noget excentriske instruktør og har man lyst til at se en af hans nyere thrillers, så har Another World Entertainment heldigvis udsendt Shield of straw fra 2013.

Det kan være, at der er enkelte filmfans, der tror at Miike er en vaskeægte auteur, men faktisk har han ifølge IMDB kun skrevet manuskriptet til fire af hans 94 spillefilm. Dette gælder også for Shield of straw, der er baseret på en roman af Kazuhiro Kiuchi og som internetrygterne vil mene har han delvist planket sit plot fra den indiske film Khakee fra 2004. Der synes i al fald at være en slående lighed mellem grundideerne i de to film.

Shield of straw handler om en lille politienhed, der har fået til opgave at fragte en børnemorder fra den politistation, hvor han meldte sig selv, til det topsikrede fængsel i den anden ende af landet. Normalt ville dette jo ikke være et problem, men da morderens sidste offer var barnebarnet til en af landets rigeste mænd, har rigmanden udlovet en kolossal dusør til den eller dem, der slår forbryderen ihjel. Derfor er der både indenfor og især udenfor politiets rækker en masse folk, der hellere end gerne vil have fat i den tilfangetagne.

På den måde er der lagt op til en ganske hæsblæsende actionthriller, hvor præmissen for filmen er ganske klar: spørgesmålet er, om det vil lykkes for vore protagonister at få fangen helskinnet frem til fængslet? Undervejs er der også flere i politienheden der både får sat deres egen integritet på prøve takket være den meget tillokkende, kolossale dusør, dels bliver deres moral konstant afprøvet, for bør man virkelig holde hånden over en forbryder, der uden at blinke indrømmer, at han er skyldig i drabene på en række børn? Skal man gøre, hvad man selv synes er rigtigt, eller følge landets love?

Oven i disse moralske valg, er der meget, der tyder på, at der er en eller flere i politienheden, der ikke har rent mel i posen, og som faktisk lækker oplysninger om deres rute til omverdenen, i forsøget på enten selv at score en del af dusøren, eller muligvis fordi vedkommende ikke har lyst til at se den anklagede ende i fængsel. Dette skaber naturligvis også en utryghed i enheden, der inden længe begynder at mistænke hinanden på kryds og tværs.

Som man måske kan fornemme hører Shield of Straw til en af Miikes mere ”almindelige” film, forstået på den måde, at handlingen er ganske ligefrem, og at der hverken er bizarre optrin eller udkrængede splattersekvenser at finde i fortællingen. Spændingsniveauet kan dog nemt hamle op med manglen på japansk vandvid, for der er op til flere scener i filmen, hvor man vitterligt har svært ved at forstå, hvordan betjentene slipper heldigt fra den utroligt pressede situation, de pludselig befinder sig i.

Shield of straw er kort sagt, en intenst fortalt politithriller, der også byder på nogen af de mest spektakulære actionsekvenser set i en Miike-film til dato. Det bliver aldrig kedeligt, selv om filmen heldigvis også giver tilskueren tid til at få pusten mellem skududvekslinger og eksplosioner, men her ligger intensiteten så i stedet i det drama, der opstår i og med at politifolkene begynder at tvivle på deres kollegaers hensigter.

Til gengæld er det måske ikke her, man skal starte, hvis man ikke kender til Miikes film i forvejen, for selv om hardcore fans af manden med garanti godt vil kunne identificere Miikes fingeraftryk på filmen, så er den meget pæn og ordinær i forhold til de hovedværker, der i langt højere grad har gjort manden kendt. Hvis man derimod er fuldstændig ligeglad med sådanne ting, så kan man sagtens se og nyde filmen, som en meget underholdende, vellavet og ganske dramatisk, japansk politithriller.


Forrige anmeldelse
« The Interview «
Næste anmeldelse
» Late Phases »


Filmanmeldelser