Den danske instruktør Niels Arden Oplev har været en af kernekræfterne i interaktionen mellem dansk film og dansk tv. Dette samspil er en central faktor bag, at dansk tv-drama har fået så stor international succes. Han var med på Taxa (1998), Rejseholdet (2000), Forsvar (2003) og Ørnen (2005-6). Gennembrudsfilmen var regionssuccessen Portland (1996), mens mellemspillet var de ideologisk lidt forsimplede Drømmen (2006) og To verdener (2008). Det store internationale gennembrud kom med netop en produktion i krydsfeltet mellem film og tv. Mænd der hader kvinder (2009) og følgeserien Millennium (2010) baseret på filmen peger direkte ind i hans amerikanske eventyr med tv-serien Unforgettable (2011) og nu den amerikanske spillefilm Dead man down (2013). Filmen er netop kommet på dansk købefilm.

En mand og en kvinde – spillet af Colin Ferrell og Noomi Rapaca – forenes i et fælles projekt. De er begge hævngerrige. Beatrice, der bor i højhuset over for Victor har overværet ham slå en anden mand ihjel, og for at holde sin mund vil hun nu have ham til at slå den mand ihjel, der vansirede hendes ansigt i et biluheld. Victors had og hævn kender vi ikke så godt, men langsomt viser det sig, at han også har et fortidshad, han ønsker at hele. Victor er gangster og dybt infiltreret i en bande i New York, der skaber ham flere og flere fjender. Med en latent dødsdrift søger han dybere og dybere ind på jagt efter det eneste, der vil gøre ham tilfreds. Hævnen er sød, håber han. Styk for styk udkrystalliserer et puslespil sig i en sofistikeret leg mellem dem, der ved noget, og seeren, der kun i små bidder får indsigt.

Handlingen er en veludrustet noir-thriller med en god portion forviklinger og kringelkroge. Basalt set er den temmelig spændende og plottet er komplekst nok til at fastholde spændingen i en film, der også trækker kraftige veksler på gangster-action. På mange måder minder den om Arden Oplevs tidligere arbejde med Stieg Larsson-bogen, og det er tydeligt, at han har haft noget at skulle have sagt ift. handlingsgangen og stiliseringen af filmen. Det er langt hen ad vejen nordic noir i New York. Få scener foregår, når det ikke er mørkt, tusmørke eller gråvejr. Men grundlæggende er filmen også baseret på et ret godt manuskript af J.H. Wyman, der bl.a. har stået bag drejebøgerne til The Mexican (2001) og tv-serien Fringe (2013). Med andre ord er han også velbevandret i interaktionen mellem film og tv.

Arden Oplev kommer naturligvis med rygdækning i den populære nordic noir, der jo oprindeligt også henter stor inspiration fra film noir, som her er kommet hjem efter en skandinavisk ekskursion. I såvel historien som i cinematografien er der helt åbenlyse henvisninger til store filmklassikere. Hele filmens set-up omkring Beatrice, der ser et mord fra en bygning i en anden, har stærke ligheder med Hitchcocks Rear Window (1954) – en film, der også stilteknisk er indbygget i flere scener undervejs. Victor hedder i filmen Victor Laszlo – et dæknavn, viser det sig – og navnet er direkte hentet fra noir-klassikeren Casablanca (1942). På den måde leger filmen med genren igennem sine billeder og små henvisninger – oplagte og mere gemte – for de, der kan lide at jage den slags.

Dead man down er endnu en dansk instruktør gone west. Denne gang med en vis succes. Resultatet er et ret godt genreprodukt velspillet af især Colin Ferrell. Og det har vist sig, at Arden Oplev ikke har afsluttet sit amerikanske eventyr. Næste og nyeste er Stephen King-adaptionen Under the Dome. Arden Oplev har selv udtalt, at New York var en fornøjelse, fordi København visuelt er ’gennemkneppet’. Det er New York måske også, men det er byen ikke for Arden Oplev. Filmen er spækket – trods økonomisk og tidsmæssigt producerpres undervejs – med velvalgte og flotte vinkler, der oftest undgår de helt oplagte klichéer. Dead man down vil nok ikke umiddelbart være Arden Oplevs helt store internationale gennembrud, men den vil med stor sikkerhed være et trumfkort på et allerede vældigt curriculum vitæ.