Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer




DESDEMONA: A Play About A Handkerchief Bådteatret
Anmeldt 23/4 2012, 20:49 af Christina Aabo Mikkelsen

Sjofel Shakespeare


Sjofel Shakespeare

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

WHY NOT THEATRE COMPANY havde sidste år stor succes med stykket Vita and Virginia på Café Teatret. Nu opfører de stykket DESDEMONA: A Play About A Handkerchief på Bådteatret i København. Stykket spilles på engelsk og er instrueret af den Reumert-prisvindende instruktør Barry McKenna (Flammens muse, H3K).

DESDEMONA: A Play About A Handkerchief er en sjofel, grinagtig og ironisk udgave af Shakespeare-tragedien Othello – set fra kvindernes synsvinkel. Hos Shakespeare er Desdemona en dydig og passiv heltinde, som bliver dræbt af sin mand Othello, guvernør over Cypern, på grund af rygter om utroskab sat i gang af Jago, Othellos adjudant. I Paula Vogels version er Desdemona forvandlet til Othellos værste mareridt – en rigtig tøjte! Jago har ret i, at hun ligger i med mændene – dem alle undtagen Cassio. Stykket er skrevet af den amerikanske dramatiker Paula Vogel (f.1951), som i 1998 modtog Pulitzer-prisen for stykket How I Learned To Drive.

Lindsay McGill er glimrende i rollen som den skønne, forkælede og supermanipulerende Desdemona. Men Sue Hansen-Styles leverer stykkets absolut bedste skuespilpræstation i rollen som Emilia – Desdemonas svigefulde irske tjenestepige og Jagos kone. Emilia stjæler Desdemonas lommetørklæde og videregiver det til Jago, som planter det hos Cassio som bevis på Desdemonas utroskab. Ironisk nok er Cassio en af de få mænd, Desdemona ikke haft noget seksuelt kørende med. Emilia har desuden store ambitioner på sin mands vegne, og hun presser på for, at han kan få en højere stilling og tjene mere, så hun kan arve hans penge, når han forhåbentlig snart dør! Angela Heath-Hansen spiller den følsomme cockney-skøge Bianca med et imponerende stort tandsæt, som drømmer om at blive gift med Cassio og flytte ind i et hus ved havet.

Filmoptagelser
Scenografien er bygget op som et filmstudie, hvor de tre skuespillerinder øver sig på deres roller med de mest nødvendige rekvisitter til deres rådighed. Handlingen optages i 30 scener, og filmscenerne optages og vises for publikum på Desdemonas brudelagener, som hænger til tørre på en tørresnor. Baggrundsmusikken er en blanding af græsk musik, irsk folkemusik og salmer, som understreger, at kvinderne har rødder i flere forskellige kulturer, men de kæmper med de samme problemer på tværs af kulturer og klasseskel.

Ægteskab eller prostitution
Vi får kvindernes syn på mænd, ægteskab, sex, utroskab og prostitution. Kvinderne forsøger at finde støtte hos hinanden på tværs af klasseskel for at overvinde det faktum, at de kan vælge mellem to slags prostitution: et liv som prostitueret eller et liv som gift kvinde. Men på grund af misundelse, intrigant adfærd og tilbageholdelse af vigtig information, ender de med at lade hinanden i stikken. Emilia siger det direkte: "There's no such thing as friendship between women.”

Desdemona misunder den prostituerede Bianca hendes frie liv, mens Bianca selv drømmer om ægteskab med Cassio. Bianca forsøger at være ”veninde” med Desdemona, som keder sig og finder morskab i at spille Emilia og Bianca ud mod hinanden i konkurrencen om, hvem der Desdemonas fortrolige. Desdemona og Bianca slår sig løs med vin og bagtaleri af Emilia. Bianca giver også Desdemona en lektion i, hvordan en prostitueret dyrker S/M med kunderne uden at påføre sig selv al for meget smerte. Men da det viser sig, at Desdemona kan afsløre intime detaljer om Cassio – selvom hun ikke har været i seng med ham – smadrer det deres ”venskab”.

Desdemona undslipper ikke sin tragiske skæbne, men synsvinklen er hos kvinderne. Vogel gør brug af melodrama og satire til at skildre kvindernes liv og får sat fokus på deres begrænsninger og muligheder. Mændene er helt klippet ud af stykket og filmoptagelserne – bortset fra en enkelt mandlig præst. Til gengæld sladres der en del om mændene og deres evner (eller mangel på samme) som ægtemænd, elskere og forsørgere i en ping-pong af sjofle og vittige replikker.

Hvis man endnu ikke har haft fornøjelsen af at se WHY NOT THEATRE COMPANYs produktioner, så kan det anbefales at gå ind og se stykket på Bådteatret. Især på grund af de gode skuespilpræstationer.

65
Forrige anmeldelse
« Der var engang en virkelighed «
Næste anmeldelse
» Teheran Mon Amour »